Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ruslands Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
55
opløst Janitsharerne, og hans nye efter evropæisk
Mønster uddannede Soldater endnu ikke vare til
strækkelig indøvede, var Russernes Fremgang i det
første Felttog ikke stor. De opholdt sig længe ved
Erobringen af nogle smaa Donaufæstninger, og først
den 10de Oktober overgav Varna sig, efter at den
tyrkiske Pasha havde ladet sig bestikke. Derefter
tog Russerne Vinterkvarter i Donaufyrstendømmerne.
Mellem Vestmagterne og Tyrkiet var der ingen er
klæret Krig, uagtet franske Tropper havde fordrevet
Ægypterne fra Morea; men med Flensyn til Ordningen
af Grækenlands Forhold dannede de 3 Stormagter en
Triplealliance, som den 10de November 1828 i Lon
don udstedte en Erklæring til Sultanen, hvori han
opfordredes til at anerkjende en selvstændig græsk
Stat under tyrkisk Overherredømme, som dog kun
skulde omfatte de Dele af Grækenland, som allerede
havde befriet sig, Morea og Kykladerne. Da Sultanen
imidlertid atter nægtede sit Samtykke, satte Rusland
og Frankrig lige overfor Englands Modstand ved en
ny Overenskomst den 22de Marts 1829 igjennem, at
den nye Stat ogsaa skulde omfatte Mellemgrækenland;
i Spidsen for den skulde der stilles et Medlem af et
evropæisk Fyrstehus. Indtil videre var Grev Kapo
distrias bleven valgt til Grækenlands Præsident.
I Foraaret 1829 rykkede Russerne atter frem
under General Diebitsch og oversteg i Juli Balkan,
hvoraf Diebitsch fik Tilnavnet «Sabalkanski». I Av
gust besatte de Adrianopel, men de havde lidt saa
store Tab, at et Angreb paa Konstantinopel vilde
have været umuligt. Samtidig havde imidlertid Gene
ral Paskevits haft stor Fremgang i Armenien, og Tyr
kerne havde tabt Modet. Det kom saaledes den 14de
September 1829 til Freden i Adrianopel, ved hvilken
Sultanen afstod et lille Stykke af Armenien og tilstod
Moldau og Valakiet forøgede Rettigheder. Han gav
dernæst sit Samtykke til Stormagternes Bestemmelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
