- Project Runeberg -  Ruslands Historie fra den ældste Tid indtil Nutiden /
529

(1895) [MARC] Author: Alfred Rambaud Translator: Alex Thorsøe - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Alexander den Første. Udenrigske Forhold (1801—1825)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Aarsagerne til Krigen 1812. 529
søgte at komme de kaukasiske Stammer til Hjælp. Prinds
Abbas-Mirza overskred Araxes med 20,000 Mand, men
blev slaaet. Denne besværlige Krig trak ud indtil Aaret
1813. En Kamp af langt alvorligere Beskaffenhed lagde
allerede Beslag paa Ruslands hele Opmærksomhed og paa
alle dets Kræfter.
Storhertugdømmet Varschov. Aarsagerne til Krigen 1812
Aarsagerne til Uenighed mellem Keiserne Alexander
og Napoleon traadte, for liver Dag der gik, skarpere frem.
De vigtigste vare: 1) Udvidelsen af Storhertugdømmet
Varschov; 2) Napoleons Misfornøielse med Russernes Op
træden under Felttoget 1809; 3) Opgivelsen af Planen om
et russisk Ægteskab og Indgaaelsen af et østerrigsk;
4) Rivaliteten mellem de to Stater i Konstantinopel og ved
Donau; 5) de napoleonske Annexioner 1810 i Nordtydsk
land; 6) Sammenstød i Anledning af Fastlandsspærringen;
7) den ved de gjensidige Rustninger fremkaldte Mistillid.
Ved Freden i Tilsit havde Napoleon oprettet Hertug
dømmet Varschov, der bestod af preussiske Landsdele
(Varschov, Posen, Bromberg) og havde en Befolkning af
halvtredie Million Indbyggere. Ved Freden i Wien havde
han forøget det med det vestlige Galizien (Krakov, Radom,
Lublin, Sandomir), hvis Befolkning beløb sig til halvanden
Million. Napoleon havde forbeholdt sig alle Midlerne til
Gjenoprettelsen af Polen. Han havde ikke villet give
Danzig til Nogen og erklæret den for en fri Stad; Øster
rigs illyriske Provindser kunde i hans Hænder blive et
Bytteobjekt mod Resten af Galizien, og Traktaten af 1812
med Keiser Frans skulde bringe denne Eventualitet til Ud
førelse. Det var ikke engang nødvendig at fratage Rus
land, den tredie Delingsmagt, Provindser, thi Rusland be
sad dengang kun Lithauen og Hvide-Rusland, og disse ere
som bekjendt ikke polske Provindser. Det var tilstrække
lig at tåge det tilbage, han seiv havde berøvet Preussen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist/0539.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free