Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det 18. Aarhundredes Kejserinder - 29. Peter den Tredje og Revolutionen 1762
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Misfornøielse med Keiseren. 405
overdrev Beviserne paa sin Beundring for den store Mand
i en saadan Grad, at endog Goltz blev urolig. Ved et af
sine Drikkelag udbrød Keiseren: «Lad os drikke paa
Kongens, vor Herres Sundhed! Han har viist mig den
Naade at betro mig et af sine Regimenter. Jeg haaber,
at han ikke vil give mig Afsked. De kan forsikre ham
om, at jeg, hvis han befaler det, vil med hele mit Rige
føre Krig seiv mod Helvede!»
Russerne havde med Glæde seet Enden paa en byrde
fuld Krig, om end Opgivelsen af Keiserinde Elisabeths Erob
ringer maatte beklages. Men en ny Krig fulgte efter.
Rusland stod i Begreb med at udmatte sig i Kampen mod
sine tidligere Forbundsfæller, og det rustede til en Krig
mod Danmark for at sætte Huset Holsten-Gottorps For
dringer paa Hertugdømmet Slesvig igjennem. Nationen
var misfornøiet med den slette Behandling, Keiseren lod
Keiserinde Katharina blive til Del. Ved sin Klogskab og
ved den orthodoxe Fromhed, hun bar til Skue, dannede
hun en Modsætning til sin Ægtefælles Udygtighed og
usømmelige Adfærd. Peter den Tredie havde til Hensigt
at lade sig skille fra hende for at ægte Elisabeth Voronzov.
Man fortalte, at han vilde gjøre sin Søn Poul arveløs til
Fordel for Ivan den Sjette, Fangen i Schlusselburg. Han
havde allerede een Gang givet Befaling til, at Keiserinden
skulde fængsles og indespærres i et Kloster, men Befalingen
kom ikke til Udførelse. Prindsesse Sofie af Anhalt, der
var bleven Keiserinde Katharina, var ikke den Kvinde,
som tilgav slige Trusler eller afventede deres Virkning.
Som Breteuil bemærkede: «Alt dette maa i Forening med
de daglige Ydmygelser fremkalde Gjæring i et Hoved som
hendes, og der behøves kun en Anledning til, at det vil
bryde løs.» Katharina ventede roligt, og derpaa hand
lede hun.
Der gives talrige samtidige Fremstillinger af Revolu
tionen i Juni 1762. Særlig maa nævnes Rulhiére’s «Anec
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
