Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier - Onkel Fedja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Om aftenen havde anklagede sagt det samme nede
hos mølleren, da hun var der og kjøbte en kjærre
fuld af halm hos ham; derefter var hun gåt fra
ham. Den næste dags morgen var hun kommen til
bage til vor landsby, overtræt og tilskvættet af søle,
med sin tomme kjærre — lod som hun ikke kjendte
til, det havde brændt i Ivanofka om natten.
Akulina opgav, at hun havde bragt denne
halm hen i en ensom lade, hvor hun havde sovet
om natten; den tilhørte en fætter af hende, Anton
Petrovitch. Denne Anton var reist fra egnen kort
efter for at søge sin lykke i Odessa, hvor han
havde taget hyre på et fremmed dampskib, og under
retsundersøgelserne var han ikke at finde. Dog
— det var temmelig uvæsentligt, at dette eneste
vidne, som kunde hjælpe hende, ikke var tilstede;
dette fravær, som den anklagede påberåbte sig, var
tydeligvis bare et tarveligt påskud, eftersom jo alt
muligt udpeget hende som den skyldige. Fuldmæg
tigen endte oplæsningen med forslag om den straf,
som loven bestemmer for ildspåsættelser, nemlig
forvisning til Sibirien.
En mængde vidner afhørtes. Godseieren fra
Ivanofka erklæret høit og lydelig, at hos ham fandtes
ikke tvil, — ingen anden end Akulina havde kunnet
sætte ild på huset. Flere andre ansete personer
kom med slemme oplysninger om anklagede, som alle
gik ud på, at hun var en brutal natur, forhærdet
gjennem ulykken. Landsbyfolkenes vidnesbyrd gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
