Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Leo Tolstois kultur- og samfundsproblem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
med. Uten at ha samfundsvidenskaps love at styre efter be
gav han sig ut paa reise til Utopiens land. Han blev skri
bent og agitator. Han vilde nærsagt paa on gang reformere
alt. Foruten et nyt økonomisk system vilde han ogsaa
bygge op en ny religion. Han var av de opfindere, som
ikke naadde frem til en helt ut praktisk opfindelse. Hans
frivillige kommunistiske forsøk slog feil, trods en række av
delvis dygtige forsøk. Men av hans mange tiltak var der
allikevel ikke litet som bestod og vokset videre: fabrik
lovene, den kooperative bevægelse, arbeidernes sammenslut
ning. Han var en stor eksperimentator, trods alle feil.
Baade hans tilhængere og hans motstandere burde ha fortsat
med at eksperimentere, ad frivillighetens vei. Ti det er alene
ved at prøve sig frem atter og atter, at man kan naa frem
til en løsning av det Boeialo Bpsrßinaal, som av alle andre
problemer. Den direkte aktion, i betydning av posi
tiv økonomisk handling istedenfor ophidsende snak, likefrem
igangsættelse av frivillige økonomiske foretagender til arbei
dernes do6Bto, denne linje har i Robert Owen hat en stor
repræsentant.
Ogsaa som teoretiker var Robert Owen inde paa den
rette vei ved at forsøke at forene en økonomisk og en reli
giøs reformation. Der kan hentes lærdom av den erfaring
at hvad Robert Owen utrettet av storverk, det utrettet han
ad de frie forsøks og de frivillige sammenslutningers vei.
VNr6 at min6oB er det, at Ba6olina!corBsnn6n Robert Owen,
nytidens største socialøkonomiske eksperimentator i arbeider
vonlig retning, var en ældre samtidig av grovsmedsønnen
Michael Far<a d a v, hvem man har kaldt for den største
eksperimental-fysiker som nogensinde har levet. Netop ved
den tid, da Robert Owen i 1830-aarene var ifærd med at
stifte «Foreningen av alle klasser in6on alle nationsr", og
da uttrykket socialisme" I)6Fvn6to at bli gangbar mynt, var
Michael Faraday paa sin side ifærd med at eksperimentere
sig frem til bevis for den store lov om n induktion av elek
triske strømme", en opdagelse som ligger til Zrun6 for tek
niske «vtin6siBsr som elektrisk lys, elektriske sporvogner og
elektrisk metallurgi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
