Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. En av verdenshistoriens gaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
aarhundreder (da Platons store elev, Aristoteles, traadte i
forgrunden) atter renaissancens veiviser i retning av en ny
og vidunderlig kunßtdloinßtrinF. At Platon i enkelte skrifter
har uttalt fanatiske, sortsynte, skyggekastende domme over
uforgjængelige kunstverker, kan neppe veie op mot den
kjendsgjerning, at hans filosofi og hans eksempel som kunst
ner bidrog i forbausende høi grad til den store italienske
billed- og digterkunsts blomstring, likesom Platons strenge
idealisme spiller en merkværdig stor rolle ogsaa i Shake
speares liv og digtning.
Hvis ogsaa Leo Tolstois stundom fanatisk voldsomme
idealisme kan bidrage, omend i langt ringere mon, til at
forberede en ny livsblomstring, og som følge derav en ny
kunst-renaissance, da vil hans mørke domme om kunst bli
lette i vegtskaalen for historiens domstol.
Vi staar her overfor en historisk knute, som det ikke
nytter at overhugge med sverdet. Snarere maa den løses
med lempe. Og naar jeg har valgt en av nutidens mest
geniale kunstnere og, trods ensidighet og stundom næsten
ufattelig fanatisme, en saa uendelig sympatisk menneske
skikkelse som Leo Tolstoi som et konkret utgangspunkt, da
er det ikke blot for at rykke et stort historisk problem saa
nær som mulig hen til vor egen tid; men ogsaa for at vise,
at denne gamle historiske gaade berører netop vor tid paa
det allsrnlNrin6Bt6 og er ifærd med at bli et praktisk spørs
maal, av hvis løsning vor hele fremtid muligens avhænger.
Det maa sies at være en historisk kjendsgjerning, at
disse ensidige puritanske kulturbevægelser, fra den store
græske idealisme (pythagoræerne, Platon, kynikerne, stoi
kerne og nyplatonikerne) og den ældste kristendom til mid
delalderens store munke-reformationer, renaissancens puri
tanisme og den nyere tids forskjellige arter av «pietisme",
— alle disse sterkt ensidige religiøs-etiske bevægelser har
for en meget stor del været frugtbare, i længden kultur
fornyende, livs-forhøiende bevægelser. Puritanere, metodi
ster og pietister har, som for en stor del middelalderens
munker, været alt i alt merkværdig praktiske mennesker,
ikke mindst paa det økonomiske omraade. Der er neppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
