Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Galilæer", og som har skrevet et verk om keiser Lillian,
vil repræsentere kjødets og aandens forening, det «tredje
rikes" kultur!
Denne Ibsens tanke om det tredje rike optræder hos
Meresjkovski i en forunderlig haardkokt skikkelse, som en
tungtfordøielig formel, der skal løse alle sfinxens gaader og
gjøre det russiske folk til verdenskulturens frelser.
Det gjør et næsten komisk indtryk at se den av Heinrich
Heine og senere av Henrik Ibsen optagne Saint-Simonistiske
tanke om en harmonisk forening av sensualisme og spiritual
isme anvendt paa en saa skematisk maate. Men allikevel er
jeg den russiske forfatter taknemlig for anvendelsen paa
Tolstoi. Naar jeg nemlig ser, at Tolstoi paa en saa høit
begavet mand som Meresjkovski, og efter dennes sigende
6n6oFBaa paa Turgenjev og Dostojevski, har gjort indtryk
av at være en kraftfuld egoist og en jordbunden elsker av
den legemlige verden, en inan6, som forstod at F I N 6 6
sig ved livet like til det sidste, da han levde et enkelt
og nøisomt arbeidsliv, — da føler jeg mig beroliget med
hensyn til Tolstois aandelige sundhet. Han er altsaa ikke
nogen middelalderlig" asket, heller ikke nogen overnervøs
hysteriker og epileptiker som hans store samtidige Dosto
jevski. Ingen overspændt selvofrer, som gjør idealet Baa
høit, at vi andre almindelige dødelige ikke kan ha ringeste
haab om at naa det. Han er, sier Meresjkovski, en egoist
indtil hjerteroten. Her kan jo ogsaa vi andre følge med.
Vi trodde ikke han stod os saa nær! Endog i sin forsa
gelse av kjøtspiser og anden animalsk næring er han alli
kevel en „raffinert epikuræer", mener Meresjkovski. Ti han
sørger bestandig gjennem legemsøvelser for at ha en ud
merket appetit! Se, det kan ogsaa vi Vesteuropæere være
med paa. Det er næsten, som om Meresjkovski i visse sis
dlikks lorLtstsr sin store lan63iuan6 og skyver ham over til
os. Meresjkovski elsker derimot og idealiserer Dostojevskis
epilepsi, den «hellige", «dæmoniske" sygdom, som gjorde
sjælen mere gjennemskinnende hos ham end hos andre men
nesker, saa han kunde se, hvad aldrig nogen før ham hadde
set". Dostojevskis «hellige" sygdom var, sier Meresjkovski,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
