Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
»Jeg synes blot, Flæsket er saa magert,«
bemærkede Flemming.
»Aa, det er aldrig saa magert, at der ikke
falder et lille Ben af til de agerende og deres
nærmeste,« sagde Hugo.
»Oprigtig talt, Ahrenfeldt,« sagde Greven,
»da De hører til dem, der baade har Brug for
Benene og Chance for at faa dem, burde De
være ret tilfreds med Tingenes Tilstand, synes jeg.«
»Det er det sørgelige,« svarede Hugo smilende,
»for nogle Aar siden vilde jeg have anset det for
min Pligt at tale ud og marchere op for de
Herrer med en hel Artilleripark af frisindede
Talemaader, men nu tier jeg stille. Det kan ikke
genere mig, at De Herrer sidder paa Flæsket, selv
om der ingen Ben vanker til mig.«
»Onkel, synes Du ikke, vi nu skulde yoin
the ladies«r som Onkel Hugo plejede at sige,«
indskød Flemming og rejste sig. Hvorefter
Herrerne gik over i Salonen.
Hugo blev siddende lidt alene og blæste
Røgen fra sin Cigar i Ringe mod Vinduesruden.
Tonen var den samme som mellem
Kameraterne derinde i Hovedstaden. Ingen Tro, ingen
Alvor, ingen Begejstring og derfor intet Haab
om Liv.
Landbruget skred de onde Tider i Møde
uden anden Trøst, end at de store Lensbesiddere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
