Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
At hun ikke fandt nogen hjemme sa hun ikke noget
om til Mabel, da hun tænkte som saa at det kunde
vel ikke være saa meget om at gjøre, nu de hadde
budsendt en anden som hadde lovt at komme.
Da den fremmede presten om eftermiddagen
kom, var den syke fra sig; saa ingen og kj endte
ingen; med vildelsen kom kampen igjen med dem
som ingen andre end han saa. Det eneste som gav
nogen lise, var naar Mabel sat og holdt ham i
haanden og strøk ham over panden; ynkingen blev da
mere naturlig og døde tilsidst hen i roligere
aande-dræt og endelig i søvn. Efterat presten hadde bedt’
for ham, saa at der ikke var noget mere for ham
at gjøre, vilde han derfor reise; Mabel ba dog
saa indtrængende paa ham om at Være der natten
over, at han gav sig til. Hvis den syke atter kom
til samling, vilde det ske hen mot morgenen; og
om det skulde hænde, vilde hun gjerne at presten
skulde være tilstede.
I skymingen den kveld fik hun Mrs. Opland til
at sitte inde for sig en stund. Selv tok hun Vesle
Johnny med sig og gik ut. Hun hadde gaat der
saa længe nu i den sterkeste sjælelige spænding,
at hun krævde et levende væsens umiddelbare
hengivelse og tok rent instinktmæssig til barnet.
Haand i haand vandret de nu nedover landeveien;
hans friske tillidsfulde haandtryk gjorde saa
inderlig godt. Til at begynde med gik de i taushet. I
kveld hadde hun igjen det over sig som folk har
naar de sitter og synger i kirken saa han, og da
visste han av gammel erfaring at det ikke nyttet at
snakke til hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
