Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans tur at bli skræmt; han gav sig knapt tid til
at telefonere og kjørte tilbake i skarpeste trav. —
Hele huset stod da i lys lue; en hel del folk som
hadde set branden, var allerede kommet til og holdt
paa at slukke; blandt dem var baade Halseth’n og
Mrs. Opland. Hun var blit mest fra sig da hun
kom tilbake og saa hvordan det stod til, nu for hun
rundt, graat og bar sig, og tigget paa mændene at
de maatte gaa ind efter Larsen som laa der inde og
brændte til døde; for det var hendes skyld
altsammen, hun som hadde rendt fra ham. Da det saa
blev sagt hende at dersom der nu var nogen inde,
saa fik de ogsaa være der, blev hun saa styren, at
folk maatte holde paa hende, for hun vilde lægge
bent paa varmen. Straks Lium’n nu kom til, og
hun av ham fik besked om at Larsen nu laa hjemme
i hendes egen seng, sa hun aldrig et ord, men pilte
avsted saa fort hun fik benene til at bære sig.
Mabel hadde ikke kjendt det saa godt i sindet
paa mangen god dag som nu hun sat der mot kveld
og lot hesten gaa i smaatrav bortover prærien.
Vemoden i freden utenfor passet saa nøie til
sindsstemningen hun sat der med, saa det gav den
reneste samklang. Næsten av sig selv steg bønnen
fra hendes sjæl; idag fik hun det igjen til at be saa
inderlig godt for faren, noget hun i det sidste hadde
hat et svare stræv med. Hun sat der og følte
hvorledes Gud hørte hende, hvert ord hun sa, og forstod
det akkurat slik som hun hadde trang til at ha
ham til at se det. Sindets resignerthet blev mildere
som hun under bønnen klarere fornam at Gud dog i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
