Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vei. Larsen selv var blit noget sen; han hadde to
spand at stelle med og to lass at faa færdig. Men
saa hadde han ikke skyndt sig noget heller idag;
han gik der saa stø og stelte framover morgenen.
Det var klart at han var i godt humør, som ikke
var at undres paa; for nu skulde han bære fram
det første virkelige store bytte han hadde fravristet
prærien her nord, og det var mest som han ikke
gad skille sig ved det. Som han nu og da gik langs
lassene, kunde han la haanden gli kjærtegnende
gjennem det guldbrune korn, saa holdt han av det.
Det spand han hadde tænkt at kjøre foran
var et par unghester av Hamiltonian-slaget han
hadde faat laant av en netop ankommet indflytter;
sit eget støe bandt han bak i vognen efter
slagtømmen.
Da han endelig var færdig, tok han tømmerne i
den ene haand og svepen i den anden. Saa nikket
han til Mabel, som stod i døren og saa paa ham,
og steg saa op paa lasset. Han gav sig god tid og
satte sig godt tilrette, for ryggen blev træt over
de endeløse prærierne. Endelig knækket han med
svepen i luften og bød hestene gaa. Hestene som
gik foran trak til saa pludselig, at spandet bakenfor
ikke fik tid til at lægge sig i; derfor løftet de
ho-derne i veiret og holdt igjen, og derved knækket
den ene slagtømmen. Dette gjorde det forreste
spand ustyrlige; de reiste sig paa bakbenene og blev
næsten ikke til at haandtere. Endelig fik han dog
bugt med dem, men da stanset de saa pludselig,
at vognstangen bak gjorde et voldsomt støt mot
vognen framenfor. Da var det som en ond aand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
