- Project Runeberg -  Fortællinger og skildringer /
91

(1932) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tillivs to drammer, men pengene fik han. — Baade hun og
han Simeon var glad den dagen; begge hadde ottest for
pengene og nævnt dem ofte.

–––––Som sagt: nu stod koppen og alt der i den

var og saa paa hende. Hun forsøkte at skyve billedet fra

sig. Det var jo mulig–––en syndig fristelse som hadde

la.?t sig paa hende. For det første vilde det aldrig bli fred
i huset hvis hun forsaa sig paa eiendommen hans Simeon.
For det andet var hun ikke saa tullet at hun gik og kastet
bort 10 dollars paa et fremmed menneske at kalde.
Billedet holdt saa trodsig ved at hun drog haanden fram
under teppet og skjøv ut i luften som for at sope
fristelsen fra sig.

Men saa blev det ikke noe likere for det; der kom et
andet igjen som ikke var det grand lettere at stri med:
- ■ — Hun sat i den fine bykirken, hild av heigeklædde

mennesker.–––––Alle gik op og ofret, selv den mind-

ste ongen som maatte løftes jevnhøit med alteret for at

naa, — det hadde hun set taksigelsesdagen,––Bare hun

blev sittende! — Flo Ane Katrina sveittet der hun laa og
saa paa sig selv sitte igjen i stolen mens alle de andre

gik fram og ofret.––––-Her var det saa meget for-

smædeligere at bli sittende; her kom der finldædde
herre-mænd og stillet sig op ved stolen, og bent fram ventet
paa at folk skulde komme.–––— Bare hun blev
sittende! –––––––––––––-Neisaamen om hun det gjorde! Uten at hun

sanste det, reiste haanden sig og klasket i teppet, — han

Simeon raante med sig og sa høh?–––––-Jah, der iaa

han. den daasen!––––-Det gik hende nu som saa ofte

før tiaar der hadde staat en betalje mellem dem: hun øste
sig op i en avmægtig vrede mot skjæbnen fordi den hadde
lagt paa hende et slikt kors som han Simeon. Armere
mandfolk trodde hun ikke gik paa Guds grønne jord. Og

saa utspekulert lei!–––-Da hun nu sovnet ind, blev

hun borte til det blev lyst, og forbi hendes vanlige tid at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:25:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/roefort/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free