Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sommernat ved præriesjøen
Har du set sjøen en sommerkveld
naar luftningen leker ved solegladstide ?
Naar skyene hvælver sit dunkelgraa tjeld
og avdagens skygger henover glide?
Har du hørt bølgenes myke flok
i synkende dagglans mot strændene trille,
formimmet de sære, de sælsomme lok
de kaster paa sindet i nætter stille?
Ta dig ivare! Ti bølgens aand
den stiger fra dypet, ved dag den der blunder;
den vimrer omkring dig og spinder de baand
den binder dig med førend du dig sunder.
Fangen du er; og dit hele sind
blir bundet i lænker av vageste drømmer,
den synes dog bare at leke for vind,
der sagtelig henad langs strander strømmer.
Bort den dig fører mot høien sky,
hvor sølvstraaler bryter sig glitrende veier,
der ligger en underlig, undavgjemt by
av govetter yogtet fra stjerneheier.
Fri er den staden i stjerneland,
for friheten brænder i simpleste bringe;
selv usleste stodder blir gjæveste mand
og møter med fribaarne mænd til tinge.
Tanken sig løsner, faar vældig magt,
det fries som bundet i lænker laa længe;
det stiger i jubel, det ler ad sin pragt,
ti intet kan mere for synet stenge!
Lægt blir de saar som din døgnkamp gav,
den striden med troldpak som reves i mulde;
i landet saa høit, aa saa høit over hav! —
blir helet din vunde av hænder hulde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
