Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13de kapitel. Den store bjørn og hans krigere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 6i —
Oprindelig var den hele styrke paa noget over
en snes mand under kommando av Rødefjær og
Den store bjørn i fellesskap.
Begge disse var like opsat paa at føre død
og ulykke over alle de gaarde, som de kunde
overraske.
Det skulde synes urimelig, at en saa liteh
styrke vilde vaage sig ut paa en slik færd, men
deres hurtighet opveide deres faatallighet.
Det er almindelig kjendt, at en bande apacher
i New Mexico, som talte endnu færre mænd, i
aarevis hadde holdt et helt kavaleriregiment stangen.
Det var først da høvdingen overgav sig under løfte
om god behandling, at røvertogene holdt op.
Denne haandfulde siouxer, som hørte til den
vildeste av alle stammer,, kunde derfor godt komme
til at gjøre umaadelig skade. Men allerede det
første nybygge de kom til, vaaget at byde dem
trods. Paa en eller anden maate hadde de faat
nys om faren, saa de var forberedt og hadde tat
sine forholdsregler.
Det var derfor klart, at hele denne del av
landet var paa sin post, og Rødefjær vilde da, at
de skulde vende sig længer nordover mot Barwell
og angripe de enslige gaarder syd for byen.
Dette satte den anden høvding sig imot med
slik heftighet og personlige utfald mot sin rival
at en kamp mellem de to høvdinger med nød og
neppe blev avverget. Enden paa historien blev,
at Rødefjær med fem mand skilte lag og drog
nordover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
