Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5te kapitel. En ven i nød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De kjækler vist om den bedste maate at faa
fat i os paa, og hvordan de senere vil behandle
os. Det falder vist ikke den skurken, Rødefjær,
ind, at han nu burde la os være i fred.«
Mens Mel saaledes fulgte deres raadslagning
med spændt interesse, hadde han ogsaa tanke
tilovers for sin trofaste hest. Dette kloke dyr, som
ikke længer blev ærtet av indianerne, som foreløbig
lot den i ro, græsset nu rolig i nogen avstand fra
rødhuderne, aldeles som om intet usedvanlig var
paafærde.
»Jeg vil haabe,« tænkte dens unge herre, »at
du er fornuftig nok til at holde dig i tilbørlig
avstand, saa de hverken faar fat i dig eller kan
dræpe dig.«
I næste øieblik blev hestens klokskap sat paa
prøve, da en av krigerne forlot de øvrige og i
galop red henimot Saladin.
Da han kom nærmere denne, lot han sin hest
gaa over til en makelig skridtgang, øiensynlig i det
haab, at Saladins frygt vilde lægge sig, saa den
vilde la ham komme helt hen til sig.
Med hjertet i halsen var Mel vidne til, at
avstanden stadig blev mindre, og han begyndte
at frygte for, at han skulde miste det
værdifulde dyr.
Pludselig for han op grepet av en ide.
»Hvorfor tænkte jeg ikke paa det før?« mumlet
han, puttet sine fingre i munden og utstøtte en
skingrende fløitelyd, som maatte kunne høres langt
utover prærien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
