Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5te kapitel. En ven i nød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 26 —
»Du vil vel ikke dræpe ham?« spurte hun halvt
uvillig til at lystre, før hun hadde hans ord. Han
vilde ikke at indianeren skulde høre noget og hvisket
derfor i hendes øre: »Nei jeg skal ikke dræpe
ham, men jeg vil ikke at han skal faa vite det nu.«
Men indianeren ante nok, at der var haab for
ham, ti han drev paany paa med sine forsikringer:
»Rødefjær elske hvite — han være slem indianer —
han være god nu — elske hvite.«
»Rødefjær,« sa Mel med lav røst, »du fortjener
ikke, at jeg gav dig dit liv, ti du vilde dræpe os
allesammen. Det er ikke værdt at du negter det,
ti du taler med dobbelt tunge. Men den lille pike
har bedt mig skaane dig, og det gjør jeg kanske.
Hvis jeg gir dig livet, hvad vil du gi mig til gjengjæld?«
»Rødefjær gaa sin vei — ikke dræpe — bringe
vildt til sin bror.«
Imidlertid hadde indianeren nu faat saa megen
hvile, at han paany gav sig til at arbeide av alle
kræfter for at komme løs, men skulder og hode
vilde ikke gaa tilbake, og han opgav fortvilet
forsøket. Et par av hans mænd var kommet hen til
ham, da de kunde skjønne, at der var noget iveien
med ham og hjalp ham ved at trække i hans ben,
som de holdt paa at slite fra kroppen. Dette lot
de snart være, ti den rasende høvding sparket ut
med slik voldsomhet, at de begge rullet bakover
med benene i veiret.
»Rødefjær,« fortsatte Mel, »hvis jeg hjælper
dig ut av klemmen, vil du da forlate dette sted
med dine krigere?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
