- Project Runeberg -  Den røde døds maske og andre fortællinger /
136

(1914) [MARC] Author: Edgar Allan Poe Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brønden og pendelet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

136 Brønden og pendelet

lige svingvidde — vel 30 fot eller mere — og
trods det vældige sus, hvormed den sænket sig mot
mig, en kraft som med lethet kunde splintre fængslets
jernvægger, saa var jeg viss paa, at den vilde bruke
adskillige minutter bare til at skjære gjennem min
kappe. Jeg stanset ved denne tanke. Jeg vovet ikke
at gaa videre. Jeg klamret mig til den, som om
jeg kunde stanse staalets fald paa dette punkt. Jeg
tvang mig til at tænke paa den lyd, hvormed halv-
maanen vilde hugge ind i min dragt; — fjeg
fordypet mig i forutfølelsen av den særegne gysen,
som sitrer gjennem nerverne, naar et stykke tøi rives
over. Jeg gjennemtænkte disse latterlige muligheter,
til jeg skar tænder av raseri.

Dypere, altid dypere krummet halvmaanen sig.
Jeg fandt en sindssvak fornøielse i at sammenligne
dens faldhastighet med dens svingfart. Den for til
høire og venstre, den fløi frem og tilbake med et
verop som en fordømt sjæl; den nærmet sig mit
hjerte med en tigers listende og lydløse trin. Og
jeg lo av fryd, jeg hakket tænder av fortvilelse, efter-
som den ene eller anden mulighet hadde magten over
min tanke.

Dypere sank den, uhjælpelig, ustanselig dypere.
Nu dirret den i tre tommers avstand fra mit bryst.
Jeg halte og slet med anspændelse av al min kraft
for at faa min venstre arm fri. Den sat nemlig fast
fra albuen opefter. Kun med stort besvær kunde
jeg naa skaalen ved min side og føre haanden op
til munden — al anden bevægelse var udelukket.
Hadde det været mig mulig at slite remmen av over
albuen, vilde jeg prøvd at stanse pendelet. Men ak!
jeg kunde like godt tænkt paa at stanse et sneskred
i dets fald utover fjeldvæggen.

Ned — uophørlig, ustanselig ned! Jeg snappet
efter luft for hver ny svingning av halvmaanen, jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:25:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rodedods/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free