Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Brønden og pendelet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
BRØNDEN OG PENDELET.
Jeg var syk, syk til døden av min lange kval, og
da de endelig løste mig av lænkerne og gav
mig lov til at sitte op, følte jeg mig en avmagt nær.
Dommen, den frygtige dødsdom, var de sidste
tydelige ord, som naadde mit øre. Derefter syntes
inkvisitorernes stemmer at tape sig i en vag langvarig
summen. Den fyldte mit indre med forestillingen
om noget, som hvirvlet rundt, maaske kom det av
lydens likhet med surret av et møllehjul. Dette varte
dog ikke længe, for saa hørte jeg pludselig ingen
ting mere. Men endnu en stund kunde jeg bruke
mine øine — og hvad saa jeg ikke, hvilke vilde,
fantastiske skræksyner møtte ikke mit blik!
Jeg saa læberne paa dommerne, som sat der i
sine sorte kapper. De forekom mig hvite — hvitere
end det blad papir, som jeg skriver disse ord paa
— og latterlig, ufattelig tynde, det var liksom de
smalnet og svandt ind til blot at uttrykke granithaard
sjælsstyrke, urokkelig beslutning og naadeløs foragt
for menneskelig lidelse. Jeg saa disse læber bevæge
sig, mens de uttalte den dom, som beseglet min
skjæbne her i verden. Jeg saa dem dirre under
vegten av de dræpende ord.
Jeg saa dem forme stavelserne i mit navn, og
jeg gyste, ti ingen lyd naadde frem til mit øre. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 16:25:02 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/rodedods/0128.html
