- Project Runeberg -  Den røde døds maske og andre fortællinger /
39

(1914) [MARC] Author: Edgar Allan Poe Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra de Taggede Berge...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fra de Taggede Berge . ... 39

av november — det var netop i den mellem-aarstid,
man i Amerika benævner Indian summer — hadde
Bedloe som sedvanlig begit sig til fjelds. Dagen
gik, og endnu var han ikke vendt tilbake.

Klokken 8 om aftenen, da vi begge var svært
urolige og just skulde til at søke efter ham, traadte
han pludselig ind uten at være trættere end ellers
og i usedvanlig godt humør. Hvad han fortalte om
sin tur, syntes mig i sandhet underlig.

»Dere husker," begyndte han, »at klokken om-
trent var otte i morges, da jeg gik fra Charlottes-
ville. Jeg tok straks veien op mot fjeldene og kom
omtrent klokken ti ind i en dyp bergkløft, hvor
jeg aldrig før hadde sat min fot. Jeg fulgte
veiens slingringer med stor interesse. Utsigten, jeg
hadde for mig, var kanske ikke storartet, og dog til-
talte den mig i høi grad ved sin ødslighet og en-
somhet. Det syntes mig, som aldrig nogen før hadde
været der. Indgangen til hulen laa saa dulgt og
utilgjængelig til, at man blot ved at risikere et ulyk-
kestilfælde kunde komme frem til den, og jeg antar
det som sagt ikke for usandsynlig, at jeg er den
første vovehals, som har trængt ind til dens hemme-
ligheter.

Disen eller taaken, som er saa uadskillelig fra
vor Indian summer, og som idag hang tung over
fjeldet, gjorde sit til at forøke det indtryk, jeg
hadde av omgivelserne. Saa tyk stod taaken,
at jeg undertiden ikke kunde se tre skridt for
mig paa stien, som bugtet sig opover. Da jeg
heller ikke kunde se solen, hadde jeg snart ikke idé
om, i hvilken retning jeg gik. Imidlertid virket
morgenen, som den pleier, saaledes, at verden vokset
og med ett blev merkværdig og interessant I hvert
sitrende blad, i græssets farve, i summet av en bi,
som strøk forbi, i hver duggdraabes glitren, i vindens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:25:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rodedods/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free