Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN KULTUR, DER GLEMTES 93
»Solsøn, kom! Lad først os prøve spændte Seners
Fingerkroge, drage først hinandens Hænder,. rykke
først hinandens Fingre." |
(Men Datteren, som ser, at hendes Fæstemand vil
blive overvunden, lister ham et Jernanker i Haanden.
Jætten drager løs og udbryder :)
»Stærke er i Sandhed Solsidefolkets Fingersener,
denne Solsøns Fingerkroge !f
Og Frieren rykker nu frem med sine Fæstegaver :
»Fæstemjød af Tran en Tønde, Fæstedrik en Tønde
Tjære, og som Lækkerbid en Hest".
Jætten smager det, finder Behag i det og siger:
»Sød tykkes Solsidemjød at være, glider let gennem
Gane; saare stærk er Fæstedrikken, Lækkerbidden
ganske herlig.”
Fæstegaverne mildner Jætten og gør ham ør i Ho-
vedet.
» Træets Saft og Fiskens flommede Fedt løber til Hjer-
tet og løser det op.”
Han raver frem, stiller Brud og Brudgom paa en
Hvalhud, , blander Blodet, lægger Haand i Haand, slut-
ter Favn i Favn, knytter Kyssets Knuder, bryder Skin-
sygens onde Knuder, skiller atter Hænder, afskærer at-
ter Knuder."
Og Brylluppet fejres.
Den blinde Jætte skænker sin Datter rig Medgift:
»Klipper af Guld lod han bryde og bære til Stranden,
Sølvblokke lod han ro til haarfagre Møs Hjertemage",
lige til Snekken var synkefærdig af kostbare Skatte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
