Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 EN KULTUR, DER GLEMTES
Saaledes var nu de første Rener tæmmede, og Kvin-
der havde tæmmet dem. Derfor har ogsaa Kvinden fra
fordums Tid faaet største Part ved Arv af Renhjorde.
Hustru, Søster skal have ,,det store Hundrede" (120)
mod Mandens, Broderens ,lille Hundredef (100).
Og som Tak for, at hun skaffede Huset den bedste
Indtægtskilde, skal hun have den halve Kaate og Ret
til ,,helt Sengelejef, Faar hur ikke disse Rettigheder
i Boet, siger man, at hun maa lade sig nøje med
»Hundelod"f.
Et Foraar faldt det ind med meget stærk Flod. Søer,
Bække og Elve flød over deres Bredder. Og det traf
sig, at Njavvis’s Hustru ikke slap frem til de Bede-
marker, hvorhen hendes Rener var sprungne i For-
vejen.
Saaledes blev hun ganske uden Føde. Fosterdatteren
led Sult og raabte paa Mad. Men Drengen, som vidste,
at hans Legesøster led Nød, tog et Kødstykke af Attjis-
enes Forraad, listede sig bort til Njavvis-enes Telt, klat-
rede op og sænkede med en Snøre Kødet ned i en
Gryde, der stod over Ilden med noget Barkskrab.
Njavvis-ene, der saa hans Billede spejle sig i Vandet,
saa op og raabte:
»Min Søn!"
»Er jeg din Søn?” spørger han saa.
»Følg mig til en Kilde, saa skal vi spejle os,"
Moderen.
Og de gik til en Kilde og spejlede sig sammen deri.
(9
sågde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
