Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN NAT HOS TUORMINEN 29
bearbejdede med en flad Sten; hver Gang en lille Flis
røg af, puttede han den graadigt i Munden og knaste
den mellem Tænderne. Først da vi kom helt hen til
ham, saa vi, at det var en Sukkertop, han delikaterede
sig med.
Da han saa os, fik han travlt med at putte den i en
Sæk, som han hængte op under en Loftsbjælke, flov
som et Barn, der overraskes i et Spisekammer.
Tuorminen lignede en Bjergtrold. Hans Ryg var kro-
get som en Tøndestage, Benene var korte og skæve,
og lange, knoglede Arme daskede ham ned over
Knæene. Haaret var langt og hvidt, og Ovnrøgen hav-
de gjort hans Øjne røde og rindende. Naar han talte,
skælvede Læberne saa stærkt, at hans Ord døde hen
som en hviskende Mimren.
Her i denne usle Rønne havde han stridt sig igen-
nem en Menneskealder, altid i Nød. Om Sommeren
fangede han Laks i en Fos, der faldt lige uden for Hyt-
ten; men nu var hans Ben snart for stive til, at han
turde vove sig ud-paa de mosglatte Sten.
Hele Vinteren igennem maatte han nøjes med den
Sultekost, de forbirejsende kunde give ham. Hans Hus
var efterhaanden blevet til en fast Holdeplads; alle
skulde ind og koge sig en Kop Kaffe hos Gubben Tuor-
minen.
Da nu ogsaa vi kom frem med vor Kaffepose, vred
den gamle sin brede, tandløse Mund i en overgiven Gri-
masse og satte øjeblikkelig sin Kedel over Ilden. Imid-
lertid fik vi vore Knive frem og begyndte at file løs paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
