Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SWONNI FUNDEN 25
Det Nybyggersted, hvor vi havde truffet hinanden,
hed Sandojervi; Nybyggeren var paa Rejse, og hjemme
var kun Konen og to smaa Børn.
Man var netop i Færd med at lave Kaffe, da jeg kom,
og vi lejrede os i en Rundkreds omkring Fyrstedet.
Samtalen tog livlig Fart efterhaanden. Der var over den
fattige, renskurede Stue en saadan Hygge, at man selv
fik Lyst til at være hyggelig. Og jeg maatte fortælle om-
stændeligt om, hvorledes der saa ud ,,dernede Syd
paa", som de udtrykte sig. Hvor Danmark egentlig 1aa,
havde de ingen klar Forestilling om. Swonni, der var
den eneste, som kunde forstaa mig, optraadte som Tolk.
Naar Lapperne skal overnatte paa en Rejse, slipper
de bare Renerne løs i Skoven; der maa de saa grave
sig Føden op, til Rejsen fortsættes. Deres Indfangst
volder ofte meget Besvær, thi de bliver aldrig rigtig
tamme som andre Husdyr.
Da vi efter en Del Søgen havde fundet Hjorden, satte
jeg mig paa en Træstub og saa til, mens de blev lagt
i Sele.
Lapperne fo’r hujende og skrigende efter de op-
skræmte Dyr; Lassoerne hvislede gennem Luften, og
den lille Vogterhund halsede gennem den dybe Sne og
søgte at holde Renerne inden for Lassoens Rækkevidde.
De sprang omkring, ind i hverandre, over hverandre,
forvirrede og stumme i deres Angst. Og naar de saa til
sidst følte det susende Rebs faste Greb i deres Takker,
sank de skælvende i Knæ, lukkede de store, melankol-
ske Øjne til og lod sig uden Kny lægge i Selen.
Knud Rasmussen: Lapland 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
