Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MOD VINTER TI
Den, som kender Vinteren, ved, at det er en Aars-
tid, hvor man glemmer alle andre; og den, som i
Sandhed har oplevet den, kan aldrig glemme den. Han
kommer til at føle den i Slægt med det stærke i sig
selv; og kommer han Syd paa, hvor man ikke ved
noget af Vinter, vil han en skønne Dag slaa alle Hin-
dringer over Ende og styrte Nord over; og han hviler
ikke, før han er naaet op til Nordlysene og Fjældene,
Sneen og den stærke Kulde.
Tilbage staar maaske en Skare Venner og ler ad den
gale ; men det er alle sammen Mennesker, som ikke aner,
hvad det er, de ler af.
ES K
En frisk Vinterdag stod jeg i den By i Lapmarken,
hvor Jernbane og Civilisation stopper op. Det var Vin-
terlængsel, som havde drevet mig hjemmefra, og nu
var jeg, hvor jeg vilde. Og jeg følte det haandgribeligt
nok: Det stærke, hvide Lys sved i Øjnene, Frosten
bed min Næse hvid, og et fejende Snefog, der skjulte
Omegnen i Byger, fik mig til at snappe efter Vejret.
Slæder, forspændt med smaa Nordlandsheste og Re-
ner, for forbi mig, og alle de Mennesker, jeg mødte,
var klædt i mærkelige Dragter. Alt virkede saa nyt
og fremmed, og dog maatte jeg sunde mig lidt, før jeg
rigtig kunde begribe, at jeg virkelig var Norden for
Krebsens Vendekreds. Det var dog kun tre Døgns Jern-
banerejse fra København.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
