Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 91. Kigdlinararsuk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•257
hævne sig, naar man aldeles ingen Amulet havde. I denne Tanke
reiste han til en Boplads, som laa nordenfor dem og hvor han vidste,
at der var en gammel Qvinde. Da han kom til dem, sagde han: »det
er ikke for ingenting, at jeg kommer paa Besøg; jeg vilde søge Raad
hos eders Gamle hist, for at gjøre min Baad til et Hævnemiddel mod
Sanerutterne, eftersom der aldeles ingen Amulet findes paa den.«
Herpaa svarede den gamle Kjærling: »jeg er gammel for ingenting (d. e.
duer ikke til noget, skjøndt jeg er gammel); jeg forstaaer mig bare
paa noget til at tørre en R . . med; men længere mod Nord boer min
Søster, hun er ældre og klogere end jeg. Gaa först til hende, men
hvis du ikke har Held med dig der, saa skal jeg prøve at give dig
noget.« Da han havde faaet denne Besked, drog han længer
nordpaa, kom til den anden Gamle og gjentog sin Anmodning. Den gamle
Kjærling svarede: »jeg kunde maaskee nok hjælpe dig; bringer mig
min Taske, som nok ligger under Brixen!« Da de havde fremsøgt
hendes Taske og rakt hende den, tømte hun den og fremtog fra dens
Bund et gammelt indtørret Stykke af en Fiskeand, gav ham den og
sagde: »tag denne og sæt den ind i Baadens forreste Tofte, som
Masten gaaer igjennem, idet du udskærer et passende Hul, lægger den
heelt ned i det og derpaa tildækker den med et Stykke Træ, hvis
Aarer nøiagtig passe til Kanten omkring Hullet, saa at man aldeles
ikke kan see Sammenføiningen. Først da vil den vise sig virksom.«
Med denne Besked reiste han hjem og fuldendte sin Baad; men da
han saae, at Laaget ikke passede nøiagtigt, tog han det af og gjorde
det om igjen, og først da Aarerne passede ganske nøie, betrak han
Baaden med Skind, og da den nu endelig var tørret, sagde han til
Børnene, som gik udenfor Huset: »naar I see en Fugl flyve omkring
over Søen, saa siger mig Besked!« Med disse Ord gik han ind, og
snart efter blev der raabt: »nu "flyver der en Fiskeand!« I en Fart
kom Kigdlinararsuk ud, satte Baaden i Vandet, skyndte paa sine
Ledsagere, som roede med Mandfolke-Aarer, men de kunde ikke naae
Fuglen. Da de kom tilbage, tog han atter alle Baadens Stykker fra
hverandre, rettede dem og istandsatte dem, og da han paany havde
opbygget og betrukket Baaden, prøvede han den atter paa en
Fiskeand. Denne Gang kunde han naae den, Fuglen faldt ned paa Vandet
og Baaden foer hen over den. Nu først ansaae han Baaden for
brugbar til sin Hævn. Nogle Dage efter sagde han til sine Huusfæller:
»hvad om vi nu droge hen for at hævne os paa vore Fjender i Syd
iaften, naar de sove?« — De svarede alle: »Velan, ogsaa vi have
tænkt derpaa formedelst deres Gjerninger, lader os drage til dem
iaften, naar de sove!« — Idet de aftalte det fornødne, ventede de
derpaa til om Aftenen og droge saa afsted til Sanerut, stege iland
Rink: Eskimoiske Eventyr og Sagn. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
