Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 79. Den gamle Sydlænding, som skræmmede Fjenderne med sit Ansigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
En Morgen tidligt gik han ud tilsøes paa Sælhundejagt, kom forbi
Yderøerne til de udhavs Jagepladse, men vendte saa mod Land igjen,
og da han saa nærmede sig de indenskjærs Jagepladse, saae han foran
sig en Kajak, som roede mod Land med Sælhund paa Slæb. Han
havde her netop truffet Sønnens Morder. Idet han holdt sig i lige
Linie med Solen, saae han sig om til alle Sider, og da han ingen
andre bemærkede i Nærheden, roede han ind paa ham, tænkende, hvo
det vel kunde være, thi han agtede nu at hævne sig. Da han nu kom
nærmere, gjenkjendte han Morderen. Denne saae sig om, men
bemærkede ham ikke, da han blændedes af Solen; derpaa roede den
Gamle til, kastede Harpunen, hvorpaa der hørtes et Knald, og han
var død med det samme. Han slæbte den Dræbte ind imod Landet,
og da han kom til et lisfjeld, som var strandet paa et Skjær, bandt
han ham fast der, efterat have befæstet Fangeblæren ved ham, og
forlod ham saa, for at fortælle det til hans Brødre. Disse vare alle
hjemme, og den Gamles Fætter var hos dem. De sadde forsamlede
foran deres Telte, da den Gamle kom roende i en rask Fart, saaledes
som han ellers ikke pleiede, foer lige hen foran Teltene, og raabte op
til dem paa Landet: »siden eders Broder selv syntes at ønske det
saa, har jeg gjort det af med ham!« Med disse Ord vendte han sig
om og roede hurtigt til sit Hjem. Medens de stode og stirrede, stod
Vandet som i Røg omkring ham og han forsvandt for deres Blikke.
Derpaa brast de i Graad, og de droge ud for at hente ham, og fandt
ham svært saaret og førte ham med sig. Men den Gamle, som havde
hævnet sig og begaaet Drab, holdt atter ganske op med at gaae
i Kajak.
Endnu medens den Gamle stod i Telt ved Siden af sit
Vinter-huus, kom hans Fætter atter til ham og fortalte, at hans Fjender nu
tænkte paa at samle flere Slægtninge for at angribe ham. Da han
hørte dette, lavede han en Mængde Buepile, men blev paa Stedet og
drog slet ikke bort derfra. Engang lik han Øie paa en Mængde
Kajakker, som satte over Fjorden for at angribe ham, skjøndt Stakkelen
var ganske ene og hjælpeløs. Han greb strax sin Bue og Pilene;
nedenfor ham var der tre smaa Pynter, paa hver af disse opplantede
han lige mange Pile, og derpaa stod han og ventede paa de mange
Kajakker, uden andre Vaaben, end netop Buen. Da de kom hen foran
liam, standsede de, og en af dem roede lidt til Siden for at stige paa
Land i Nærheden, men strax løb den Gamle overland hen til Pynten,
greb en af de der opstillede Pile og spændte Buen imod ham,
hvorpaa han trak sig tilbage. Atter roede en anden hen til et andet Næs,
men ogsaa der var der Pile, og den Gamle kom springende og havde
allerede grebet en Piil og spændt Buen imod ham, ligesaa gik det ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
