Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 68. Kaladlits (Grønlændernes) første Sammentræf med de gamle Kavdlunakker i Grønland - 69. Kaladlits Strid med de gamle Kavdlunakker paa den glatte Iis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
Venner, og ingen af os bor omkomme.« Men Kavdlunakken vedblev
haardnakket sin Paastand, og hans Landsmænd sagde tilsidst: »lad
saa være, om han ogsaa bliver nedstyrtet, siden det er hans egen
Villie.« Endelig indvilligede ogsaa Kaladlekken, og de begave sig op
paa Fjeldet, ledsagede af en stor Skare Tilskuere. Fra Toppen af
skjød Kavdlunakken først, men forfeilede Maalet; derpaa skjød
Kaladlekken tværs igjennem Skindet. Kavdlunakken holdt nu Ord, gik
hen og blev nedstyrtet i Afgrunden, men hans Landsmænd vrededes
ikke derover, eftersom han selv havde forskyldt sin Skjæbne. Efter
den Tid kaldes det høie Fjeld: Pisigsarfik (Skydepladsen).
69. Kaladlits Strid med de gamle Kavdlimakker paa den
glatte Iis.
(Fortælling fra Nordgrønland).
Man siger, at fordum bleve Kaladlit paa Sydlandet bekrigede om
Efteraaret, da der laa Iis paa Indsøerne og langs Strandkanten. En
Mand gik paa Fangst og kom hjem med to Hvidfisk. Om Aftenen,
da de havde spiist, kom to Piger, der havde været ude at hente Vand,
styrtende ind ogskrege: »de storme løs paa os!« Derpaa blev Manden
vred, og sønderrev Remmen, som han sammenrullede. Men da han
vilde gaae ud, stormede Kavdlunakkerne allerede mod Huset. Konen,
som nylig var nedkommen, gav sig til at hexe. Manden tog hende og
satte hende ud igjennem Vinduet; nogle af de andre flygtede ogsaa
gjennem Vinduet, men de, som vilde gaae ud igjennem Døren, bleve
dræbte. Manden vendte tilbage, for ogsaa at hente sin Moder, men
gik atter ud, da han fandt hende saaret. Saaledes flygtede nogle, og
skjulte sig mellem Steenliobene. Der laae de og hørte
Kavdlunak-kernes lystige Raab, og da hiin Mand kiggede frem af sit Skjul, saae
han, at de slæbte hans Moder hen over den frosne Indsø, med et Reb
bundet om hendes Haartop, og raabende mellem hverandre. Skjøndt
ophidset, holdt han sig dog skjult, men sagde til to Piger: »gaaer ned
paa Havisen henimod det aabne Vand; dersom de naae eder, skulle I
springe ud i Vandet.« Derpaa gik Pigerne hulkende og grædende ud
paa Isen. Da Kavdlunakkerne saae dem, gik de ogsaa derud, for at
forfølge dem. Men Isen var meget glat, derfor kunde de ikke staae
opreiste; nogle , faldt paa deres Bag, andre paa Siden, andre vaklede.
Hiin vrede Mand spurgte nu sine Folk om Antallet af dem, som vare
komne paa Isen, og om de vare der alle. De spurgte hverandre
indbyrdes om hvormange der havde været af de lumpne Kavdlunakker;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
