Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 45. Pigen, som opsøgte sin Broder - 46. Pigen, som røvedes af en Indlandsbo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
til Rævet’ælden, og at han nu var gift med en Qvinde, som havde en
Søster. Tillige fortalte lian hende, at der fandtes en Tosse paa
Fladsen, som vist strax vilde mærke, at der var kommet en
Fremmed. Derfor skulde hun skjule sig bag Vægskindene. Den næste Morgen
kom Tossen ind og sagde : »jeg drømte inat, at et Menneske fra Kysten,
Søster til Asuvina, var kommet hertil.« Men Asuvina svarede: »jeg
har ingen Sødskende,« hvorpaa han gik igjen. Asuvina blev hele
Dagen hjemme for at nyde Gjensynet af sin Søster. Om Aftenen
fulgte hun med dem til Boltspillet paa Sletten, idet hun iførte sig
Broderkonens Klæder. Da Høvdingen løftede den runde Steen og
vilde bruge den som Bolt, kastede han feil, og knuste sine Fødder.
Da sagde Alekatokak, at de skulde bringe en lille Hund, men da de
ingen Hund havde, løb hun hurtigt bort og kom tilbage med et
levende Rensdyr. Dette skar hun op, lod Høvdingen stikke Fødderne
ind i Indvoldene, og helbredede ham. Medens hun opholdt sig paa
dette Land, blev hun gift og tik en Søn. Da denne var født, bragte
de hende et aflangt Fad med Ræveindvolde, og sagde, at hun skulde
spise dem, men med lukkede Øine. Denne Skik brugte de her, naar
de vilde have, at Barnet skulde opnaae Behændighed. Da hun havde
spiist, blev hun rask og hendes Søn blev meget hurtig til at løbe; de
forbleve der og tik mange Efterkommere.
4b. Pigen, som rovedes af en Indlandsbo.
En Broder og Søster elskede hinanden høit. Engang bad Søsteren,
som havde megen Lyst til Laxefiskeri, sin Broder om at bringe hende
til Laxe-Aaen. Da han ikke kunde negte hende det, satte han Baaden
i Vandet og reiste med hende til Laxefangst-Pladsen. Men da de
vare landede, og bare Reisegodset op, gik hun lidt tilfjelds hen over
en Klippeflade ad Elven til; da saae hun pludselig en Inorusek
(Ind-landsbo, Kæmpe). I sin Skræk vilde hun flygte tilbage, men han greb
hende og løb med hende ind i Landet. De Andre hørte hendes Skrig
og ilede til, men da var hun borte, og hendes Skrig bortdøde mellem
Fjeldene. Imidlertid bar Inorusekken hende op paa Bjergene, hvor de
kom til en Mængde Boliger. Han havde udseet hende til sin Hustru
og bragte hende først ind i et Nabohuus, hvor han satte hende paa
Brixen og sig selv foran hende; hun vedblev at græde, men hvergang
hun vilde flygte, greb han hende som et lille Barn, og satte hende
ned igjen. Alt som hun saaledes sad, kiggede en gammel Kone op
over Skillerummet og sagde: »hvad vil du spise, vil du have Talu?«
Den Grædende tænkte, hvad mon det er, de kalde Talu? Lidt efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
