- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
32

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32

Du nu ikke, at dit Barn skal komme til Djævelen udi Helvedes Ild,
saa maa Du bede Guds Søn om at tage det med sig udi Himlen, og
lade mig døbe det". Derpaa fik Egede Lov til at døbe Barnet inden
det døde.

Samtidig med Missionen begyndte de Danske under Egede tillige
at handle med de Indfødte; det var denne Handel, som skulde bære
det Hele. Hverken før eller senere har nogen anden Nation kunnet
grunde en fast Kolonisation paa den sparsomme Handel, som kan
drives med Eskimoerne. Den var ogsaa som bekjendt nær ved at
gaae istaa, og hele Kolonisationen vilde være ophørt, hvis ikke Egedes
sjeldne Energi og Klogskab ogsaa havde reddet den i denne Henseende,
idet han i 1731 blev alene tilbage i Landet med ikkun 10 Matroser,
og selv bestyrede det Hele saa godt, at Regjeringen lik nyt Mod til
at hjælpe ham. Da Grønlænderne ikke samle Eiendom, og navnlig
ikke Fødemidler udover en vis Grændse, som gammel Vedtægt
foreskriver, have Europæerne, som ere bosatte iblandt dem, alene ved
deres Oplag af Forraad og Varer en stor Overvægt over dem. Da
Fødemidler, hvoriblandt Sælhundespækket til visse Tider af Aaret havde
ringe eller ingen Værdi, havde Spekulationen her en frugtbar Mark,
og man kan let forklare sig, hvorledes Europæerne i hine Tider
saaledes ved de Indfødtes Hjælp som oftest kunde redde sig for
Hungersnød og derhos endog atter hjælpe de Indfødte med disses egne
Produkter, som de nemlig til andre Tider for Spotpriis havde tilhandlet
sig, Velgjerninger, som saa i Skrifter behørig berømmedes for det
europæiske Publikum. I Europa er jo Kapitalen en noksom bekjendt
farlig Magt for den arbeidende Klasses Selvstændighed. I disse Lande
derimod, hvor enhver Europæer er at betragte soin Kapitalist
ligeoverfor den Indfødte , har den endnu mere at betyde, især naar den
forbindes med Credit- og Laanesystem. Den benyttes derfor ogsaa
som det virksomste Middel til at gjøre Indianerne i det nordligste
Amerika til Europæernes Slaver.

Uden at tale om det Mandskab, som udsendtes i 17?8 og bestod
af 25 Soldater og 20 Mænd og Qvinder, som løslodes af danske
Straffeanstalter samt giftedes efter Lodkastning, for at kolonisere
Grønland, saa vare desuden vistnok de Betjente, Søfolk og andre
Arbeidsfolk, som Egede havde til sin Hjælp, meget raae Personer,
hvis Lidenskaber fik et friere Spillerum i Grønland end hjemme. Det
maa have kostet Egede megen Møie at forhindre blodige Sammenstød
mellem disse og de Indfødte, da han jo paa den anden Side fremfor
alt maatte holde sammen med denne sin europæiske Livvagt. Det
synes ikke at have været saa ganske paafaldende, naar Kjøbmanden
eller Matroserne pryglede Grønlænderne, hvis de ikke paa anden Maade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:53:15 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free