- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
27

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

27

sagen blindt hen optage Religionen som noget der maa være sandt,
fordi det læres dem af Nationer, hvis aandelige Overlegenhed de i
alle andre Maader maae anerkjende. Hertil kommer at med
Religionen have ogsaa Samfundsforholdene forandret sig saaledes i andre
Lande, at den personlige og physiske Kraft, som Hedenskabet hjalp
til at udvikle, ikke mere var nødvendig, men i de eskimoiske Lande
vedblive de fjendtlige Magter, som skulle bekæmpes, nemlig
Naturkræfterne, at være de samme. Da nu tillige Religionen hos saadanne
Nationer mere eller mindre er sammensmeltet med alle deres Love og
Skikke, som af den fremmede Nation oversees og ringeagtes, og da
der er et alt for stort Spring fra deres Standpunkt til den Nations,
som paafører dem Kristendommen, følger med Tabet af deres
tidligere Religion en Standsning i Folkets selvstændige Liv, Ringeagt for
sig selv, Sløvhed og blind Efterligning af de Fremmede. I en meget
høi Grad maatte dette blive Tilfældet med Eskimoerne i Grønland, et
Folk, som i industriel Henseende stod paa Steenalderens Standpunkt,
hos hvilke en Synaal var en stor Kostbarhed, som aldrig havde seet
et Træ eller hørt noget om Agerdyrkning og Qvægavl, og som kun af
dunkle Traditioner kjendte noget til andre Nationer, da de pludselig
saae Skibe komme ude fra det vilde Hav, hvor de troede, at Jorden
endte og Himmelhvælvingens Støtter hvilede, da de saae Folk, som
vare forsynede med Skydevaaben, foruden Hundreder af Gjenstande, af
hvilke blot en enkelt maatte synes dem at være et Vidunder. Den
Tanke maatte jo ligge et saadant Folk temmelig nær, at hvad de
Fremmede lærte, maatte være rigtigere, end hvad deres egne
Viis-mænd lærte dem. Men paa den anden Side vare de, som en Nation,
der lever af Jagt, endnu mere end andre, fremmede og uimodtagelige
for Europæernes, efter Eiendoms- og Standsforskjel afpassede Skikke.
Man kan saaledes ret godt forklare sig den overtroiske Respekt, som
Grønlænderne nærede for Europæerne ialmindelighed. En saadan
Organisme, som et Skib med alt dets Indhold, kunde ikke godt andet
end vække Tanken om Trolddom. Der fortælles saaledes, at de brugte
Stumper af Klædningsstykker, som Europæere havde baaret, til
Amuletter for deres Børn, da de troede, at der heftede en særegen Kraft
ved dem. Enhver Europæer var allerede blot som Europæer noget af
en Angakok, men især blev Egede anseet for Angakok, hvilket
han udtrykkeligt selv anfører. Han havde derfor alene i sin Egenskab
af en Europæer, der behandlede dem med mere Skaansel, end de
andre Europæere, en betydelig Autoritet for sin Lære. Naar man nu
tillige betænker, hvor faa Europæere der behøves, for at holde de
Indfødte i andre tæt befolkede og med Rigdomme udstyrede
Kolonilande i Respekt, og at Egede havde et ikke ubetydeligt Mandskab,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:53:15 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free