Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overeensstemmende Fortælling derefter sammenstillet, men atter saavidt
muligt med Benyttelse af selve Fortællernes Ord. I Anmærkningerne
findes der ved hvert Sagn Oplysninger herom. Endvidere er der ved
Oversættelsen ialmindelighed udeladt endeel. Hyppig forekommer der
nemlig Gjentagelser eller Udtværinger, som kun henhøre til det
mundtlige Foredrag. Enkelte Steder ere ogsaa udeladte som uforstaaelige
eller uvæsentlige, og endelig enkelte Udtryk, fordi de efter europæiske
Begreber vilde være for stridende mod Velanstændighed; der vil
alligevel paa flere Steder være Leilighed til at bemærke, at vore
Begreber i saa Henseende ere forskjellige fra Grønlændernes. Endvidere
ere enkelte Udtryk gjengivne ved Omskrivning eller Beskrivelse,
istedetfor at lave nye danske Ord og beskrive disse. Et Udvalg af
Sagnene, med den grønlandske Text og en, ved de fleste fuldkommen
ordret Oversættelse er trykket i Kolonien Godthaabs Bogtrykkeri,
under Titel af: Kaladtlit Okalluktualliait i 4 Dele 1859—63.
Det oprindelige Antal af de modtagne Sagnfortællinger udgjorde
350, skrevne omtrent paa 300 Ark, men ved at sammendrage dem,
som kun ere Gjentagelser af det samme, ere de indsvundne til 170.
Med Hensyn til Spørgsmaalet, om, hvorvidt der findes nogen
historisk Grundvold i disse Sagn, maa det først bemærkes, at de for
de Indfødte ikke alene ere Historie, men tillige Eventyr og Poesi. Vi
træffe her en Nation, der endnu lever i sin mythiske Periode. Den
historiske Grundvold ligger derfor saa skjult, at den kun indirekte,
ad Undersøgelsens Vei vil kunne udfindes, og vi henvise desangaaende
til Anmærkningerne ved Slutningen. Dersom man engang kunde faae
en lignende Samling fra Eskimoerne ved Behringsstrædet, og
sammenligne begge, vilde der maaskee kunne uddrages mere bestemte
Resultater. I det Hele kan man ikke nægte, at Sagnene i historisk
Henseende ere meget tarvelige. Navnlig er det mærkeligt, at f. Ex.
Grønlændernes Berøring med de gamle Nordboere, og deres første
Sammenstød med de senere Opdagere have efterladt saa ringe Spor
i Nationens Erindring. Det synes, som om de allerældste Erindringer
fra en Tid, da de vare i Berøring med Indlandsboerne eller Indianerne
i Nordamerika, senere have fortrængt de nyere Erindringer, eller
omformet og forandret dem. Der er megen Rimelighed for, at den større
Masse af Sagnenes Indhold er fra de allerældste Tider, og at det
Gamle altid er bleven benyttet til at udsmykke og supplere nye
Begivenheder, for deraf at lave Sagn. Her, ligesom i Sæder og Skikke,
see vi et Exempel paa det Stagnerende hos saadanne Folkestammer.
Noget som mere kunde sammenlignes med Historie eller Saga,
begynder først med hvad der er passeret for høist 100 Aar siden; af
saadanne Fortællinger fra denne nyeste Tid synes der i Grenland at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
