Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frelsere, religionsstiftere, indviede - Appollonius av Tyana
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
235
Det er bedst overhovedet ikke at gjøre noget offer
til Gud, ingen antændelse av ild, ingen paakaldelse av
ham ved noget navn som mennesker benytter for sanse
lige ting, for Gud er over alle den første, og efter ham
kommer de andre Guder.
Med hensyn til mig selv saa maa jeg gaa hvorsom
helst visdommen og mit indre Seiv leder mig. Guderne er
mine raadgivere, og jeg kan blot stole paa deres raad.
Der er ingen død for nogen, likesom der heller ikke
er nogen fødsel, uten tilsynelatende. Forandringen fra
„væren“ til „vorden“ synes at være fødsel, og foran
dringen fra „vorden“ til „væren“ synes at være død,
men i virkeligheten er ingen født, heller ikke dør nogen
nogensinde.
De (menneskene) er uvidende om at individualiteten
er født ved hjelp av forældrene, ikke av forældrene.
Apollonius benyttet korte veltrufne uttryk og talte
som den „der havde myndighet“. Han stod i brevveks
ling med mange, hvorav nogle var datidens høieste verds
lige herskere.
Han skulde været en overmaade vakker, og selv i
sine sidste aar, overordentlig kraftig mand, med et eien
dommelig blik og værdig holdning. Antagelig i 80 aars
alderen sendte han sin tro ledsager Damis fra sig og for
svandt sporløst fra verden, idet han sandsynligvis trak
sig tilbake til sine lærere i Indien. Hans sidste ord til
Damis var: Damis, naarsomhelst du tænker paa høie
ting i ensom stilhet skal du se mig.
; I senere tider har der været meget strid om Apol
lonius, „hedningernes Kristus“, og han blev beskyldt for
iroldom. men det er ingen grund til ikke i ham at se en
„gudernes ven“, en ædel sjæl, en menneskehetens lærer.
,u Apollonius har saameget mere interesse for os som
man inden okkultisternes kreds vil vite at han var den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
