Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Veien - Budene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
105
buddhistiske munk med sig silen for at sile vandet, saa
han ikke skal komme til at koke eller spise mulig
iværende smaadyr, og at dræpe dyr for at spise dem
anser han for en av de groveste synder. Oprindelig
fik ogsaa menneskene efter den jødiske religion anvist
„markens urter og trær som giver frugt“ til føde, men
senere blev der angivelig lempet herpaa. Og nu spiser
alle „civiliserede“* nationer kjød, opdrætter og slagter
sine medskapninger fabrikmæssig.
. Hvorfor skal vi nu ikke dræpe noget levende væsen?
Svaret er liketil: Fordi alt er redskaper i utviklingens
tjeneste, og vi saaledes sinker utviklingen ved at øde
lægge en form; fordi der mellem alt levende hersker et
mystisk baand, saaledes at hvad der sinker det enkelte,
sinker det hele, Sandelig vor broders blod roper til
Herren fra jorden, og de skjæbnesvangre følger av at
spise kjød viser sig i stigende sykelighet hos menneskene,
i drikfældighet og laster. Nu maa man vogte sig for
yderligheter. Selvfølgelig er ikke budet at forstaa der
hen at man t. eks. ikke skal beskytte sig mot vilde dyr;
thi en lavere form bør i regelen ofres for en høiere.
Likedan maa vi kunne dræpe dyr i enkelte tilfælde for
at lindre deres smerte og for at opholde livet, og sam
vittigheten maa for den enkelte være det avgjørende for
hans opførsel, men til menneskeheten som helhet lyder
budet: Du skal ikke dræpe noget levende væsen som
det ideelle, om man end paa visse stadier i utviklingen
maa se bort fra budets strenge overholdelse.
Da Buddha engang saa en uttørret fiskedam, hvor
fiskene holdt paa at dø av mangel paa vand, bad han:
Saasandt jeg ikke mindes mig nogengang at have saaret
noget levende, selv om jeg har været i største nød, maa
nu, i kraft av denne sandhet, kongen blandt Guder fylde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
