Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nittende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
479
den og leder hans Fod bort fra Udsdelig
hed! — dog," vedblev han derpaa, ~Frsken
von Brauneck er, saaledes som jeg bedsm
mer hende, ude af Stand til en Nedrighed
og et Forrcederi."
~0, ganste vist, Monseigneur," raabte
Chevalieren, ~jeg vilde fsr holde mig selv,
ja hele Verden for skyldig, end Frsken von
Brauneck."
~Hvor skjsn er ikke elflende Hjerters
Tiltro," sagde Kronprinsen blidt smilende
i en vemodig Tone, ~og hvor ofte bliver
den ikke skuffet — i dette Tilfcelde dog ikke,
efter hvad jeg tror."
~AH," raabte han pludselig og flog
sig for Panden, ~jeg har det! Jeg fandt
Psllnitz ved Dsren — ja, ja, Psllnitz maa
have lyttet, og han maa have fundet et Mid
del til alligevel at bedrage den gode Wylich!
Hvilken Skade, at der gives Mennesker, der,
som denne Psllnitz, med saa mange stjsnne
Aandsgaver, ikke ved andet end at trcede
dem i Smudset — dog, der gives jo ogsaa
i Dyreriget Versener, som strceber op mod
Sollyset, og andre, som henslaeber sin Til
vcrrelse i Moradsernes Slam — enhver
maa deri fslge sin Natur. Endnu en Gang
takker jeg Dem, min Herre," vedblev han,
~nke alene for Deres Iver og Deres Dyg
tighed, men ogsaa for Deres Oprigtigyed
— De ser hvilke onde Fslger selv den mmdste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
