Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
tegn. Efter at han havde strevet en Tid
lang, lagde han Papiret paa sin Nodepult
og tog Flsjten ud af Kassen for at prove
Kompositionen, idet han undertiden holdt
inde og ryftede paa Hovedet, som om han
endnu ikke var ret tilfreds, undertiden ogsaa
gjentog vanskeliae Steder. Det var en
Adagio i en blso og smeltende Tone, men
undertiden lsd der fra disse blsde, klagende
Moltoner dristige Harmonier, som var som
Triumftoner eller krigerske Raab. Det
syntes som om Prinsen havde nedlagt alt
det, som netop var draget gjennem hans
Sjcel — Nutidens stille Ro og den store
kongelige Fremtid, som han noesten fslte
Sky for, i sine Kompositioner. Den lille
Abe havde rejst sig af fin Kurv og var
fprunget op paa Prinsens Skulder, hvor
den sad sammenkrsben, med korslaate Ar
mer, med sine kloge Ajne fslgende Noderne
og bevcegede Hovedet frem og tilbaae, som
om den forstod Musikken.
Mens der spilledes, var Bibliothek
vcerelsets Dsr sagte bleven aabnet, en skjsn,
kraftig Mand, omtrent firti Aar gam
mel, af militcer Holdning, men i elegant
Civildragt, var kommet tilsyne Paa Dsr
trceflelen og var blevet staaende lyttende
for ikke at forstyrre Prinsen i hans Spil
— et dybt, ncesten vemodigt Alvor laa over
det blege, men endnu ungdommelige Ansigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
