Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aattende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
paa denne Maade i det mindste ved Fan
tasien at erstatte, hvad Virkeligheden nceg
ter dem. Ikte sandt," tilfsjede han alvor
ligere, mens Chevaiieren rystede paa Hove
det som om han hsrte noget, som var ham
fuldstcendig uforklarlig, ~De finder vore tyste
Sceder barbariste? Vi drikker endnu som
vore gamle Forfcrdre, som strakte sia ud i
sine Bjsrnehuder og ingen hsjere Nydelse
kjendte end den sanfebedsvende Rus."
~Det er sandt," sagde Chevalieren, idet
han med trohjertig Aabenhed saa Greven
ind i Ajnene, ~jeg begriber ikke ganske dette
i et Land, hvis Kronprins er Voltaires Ven,
og i et Selstad, som forener Landets fsrste
Adelsmcend; — man drikker ogsaa bos os,
men kun for at anspore Aanden til mun
trere og lettere Underholdning, og Rusen
gjcelder ikke blot for lav, men ogsaa for en
afstyelig Tilstand. leg ssgte den cedle Rid
derlighed i den preussiste Arms, og jeg
troede at have sundet den, da jeg havde den
3Ere at gjsre Deres Bekjendtskab; men
hvad jeg her ser — jeg maa tilstaa det —
gjsr mig bedrsvet."
~Hine gamle Tystere," svarte Grev
Wartensleben, ~som i rolige Dager ikke
vidste andet end lade sin Kraft strsmme ud
i vild Rus, flog ikke destomindre de fint
dannede, med al Kundstab til den davce
rende Taktik og Krigskunst udrustede Ro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
