Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dramaturgiske Aforismer - En scenisk Henrik Steffens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
var mig paafaldende, kan forklares, og som var umulig, hvis
ikke hendes Stemning bestandig dikterede hendes Spil. Men at
dette kan være saaledes i Roller, hun har spillet Hundreder af
Gange, er et nyt Bevis for den kunstneriske Styrke, der lader
hende sejre seiv der, hvor man manglede de første Forudsæt
ninger for at forståa hende, og hvor den eminente Realisme, hun
har viet sine bedste Kræfter, endnu er fremmed og husvild i
den sceniske Kunst. At spille her paa denne Maade saaledes
realistisk var sikkert et Kunststykke, som kun en Ristori
kunde udføre lykkeligt.
Lad mig fortælle Dem et enkelt af hendes Vovestykker,
men lov mig paa Forhaand, at De ikke vil le. Mærkværdigt,
saa tit vi maa tåge Forbehold mod Latteren men at kunne
le, er vort Folks Stolthed, at le undertiden dets Svaghed. Altsaa:
Maria Antonietta har tåget Afsked med sin Husbond, knælende
har hun besvoret ham at tilgive Østerrigerinden, at bære over
med Hustruen. Hun gaar op for atter at kalde Børnene ind.
Ristori vaklede op mod Baggrunden til Doren; hun aabnede
den; de andre kom ind. Saa segner hun i Nærheden af Doren
om paa en Stol og lægger under krampagtig Hulken sit Hoved
ned paa Bordet. De andre talte, men man brød sig ikke derom,
man saa dem ikke og hørte dem ikke. Man hørte kun Ristoris
konvulsiviske Hulken, saa kun paa denne stolte Kvinde, der græd
saaledes, som Livet græder. Saa tog hun pludselig sit Lomme
tørklæde frem og pudsede distræt midt under sin Graad sin Næse,
puclsede den ganske højt . . . Aa, Frue, nu ler De alligevel
hvor det dog undertiden er skjæbnesvangert at have Holberg til
Landsmand. Men enten De nu ved Fortællingen ler eller ej , i
Theatret lo man ikke man taalte denne Realisme. Jeg tror,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
