Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-
745
bryst, græd og vred hænderne i smerte, naar de saa
paa andre. Man vidste ikke mere, hvem man skulde
dømme eller hvorledes; man kunde ikke mere komme
til enighed om begreberne godt og ondt; man vidste
ikke, hvem man skulde dømme og hvem. frikjende.
I vanvittig ondskab begyndte menneskene at slaa
hverandre ihjæl. Man gik løs paa hverandre i hele armeer;
men allerede under marschen overfaldt de enkelte dele
af disse armeer hinanden indbyrdes og sønderflængede
hinanden. Rækkerne løste sig op, og de tidligere
forbundne krigere bekjæmpede hinanden gjensidig, stak
og huggede til hinanden, bed hinanden ihjæl og aad.
hinanden op. I byerne slog man allarm hele dagen;
alle blev de opraabt til fremmøde, men hvem der havde
raabt og hvorfor, det vidste ingen, men alle var de
ophidsede. De mest almindelige haandværk blev
forladt, for alle havde de nye tanker, nye ideer, nye
forbedringer at foreslaa; men der var ingen som kunde
komme til forstaaelse med sin sidemand. Landbruget
blev fuldstændig sat tilside. Her og der løb’
menneskene sammen i flokke, forenede sig til. et eller
andet formaal, svor aldrig at skilles, — men begyndte
straks paa noget andet end, hvad de netop havde
besluttet, anklagede hinanden gjensidig, pryglede og
myrdede hinanden. Der opstod ildebrande,
hungersnød begyndte at rase, alting gik tilgrunde. Pesten
udbredte sig mere og mere og drog videre og videre
uden ophør. Der var paa hele jorden bare nogle faa.
mennesker som — rent undtagelsesvis — blev reddet;
det var de rene og udvalgte, og deres bestemmelse:
var at grunde en ny menneskeslægt og et nyt liv,
atter befolke og rense jorden. Men ingen havde seet:
disse mennesker, de var intetsteds at finde, ingen
havde hørt deres røst og fornummet deres tale.
At denne ravgale drøm havde boret sig saa fast ind.
i hans minde og martrede ham, var for Raskolnikow
en pine, saa meget mere som tiden slet ikke afsvækkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
