Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
742
en ugjennemtrængelig skov, en i et eller andet vild
nis forgjemt, kold kilde, som manden for aar tilbage
har mærket sig, og som han tænker paa at skulle faa
gjense som en elsker sin tilbedte, som han har drømt
om i sin søvn, prydet med. friskt grønsvær og med
smaafugle, som kvidrer mellem buskene, skulde dette
ha en slig betydning for ham? Da han endnu op-
mærksommere kastede blikket omkring sig, saa han
ting, som var ham endnu uforklarligere.
I fængslet, i hans omgivelser var der meget, som
han først ikke la mærke til, ikke vilde lægge mærke
til. Han levede ligesom med nedslagne øine, det var
ham modbydeligt, uudstaaeligt at se sig omkring. Men
endelig maatte han alligevel falde i forbauselse over
meget og begyndte uvilkaarlig at lægge mærke til
ting, han tidligere ikke engang havde anet. Hvad der
mest forundrede ham, var den frygtelige, uoverstigelige
afgrund, der laa mellem ham og hele denne flok. Det
forekom ham, som om han og de tilhørte forskjellige
nationer. De og han havde gjensidig bare fiendtlige,
mistroiske blikke for hinanden. Han kjendte grunden
til denne kløft og fattede den, men vilde tidligere
aldrig ha erkjendt, at aarsagerne havde slige stærke
og dybe rødder i virkeligheden selv. I fængslet var
der ogsaa landsforviste polakker, politiske forbrydere;
disse betragtede alle de andre simpelthen som vilde
eller slaver og saa foragtelig ned paa dem. Men
Raskolnikow kunde ikke stille sig paa dette
standpunkt; han indsaa tydelig nok, at i mere end ét for
hold var disse vilde meget klogere end de herrer.
polakker selv. Der var ogsaa russere der, som
foragtede forbryderpakket dybt, — en forhenværende
officer og to seminarister. Raskolnikow indsaa ogsaa
deres vildfarelse.
Ham selv likte ingen, og alle undgik de ham.
Tilsidst begyndte man ligefrem at hade ham? —
hvorfor? — han vidste det ikke. Man foragtede ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
