Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
725
vagt havde puffet til ham, som om en liden hund
etsteds nedenfor gjøede forfærdelig, og en kjærring
skjændte og slængte noget efter den. Endelig var
han nede og traadte ud paa gaardspladsen. Her
stod, lige ved udgangen, den dødblege Sonja og
betragtede ham stivt, saa stivt. Han blev staaende
foran hende. Hun saa ham fuld af fortvilelse med
sit sygelige,. lidende, lille ansigt ind i øjnene, slog
hænderne sammen, og et smerteligt, forbiglidende
smil viste sig paa hendes læber. Han blev staaende
et minut, betragtede hende og snudde sig derpaa væk
for atter at gaa op paa kontoret.
Ilja Petrowitsch rodede omkring i papirer. Foran
ham stod den husvagt, som nylig ude paa trappen
havde puffet til Raskolnikow.
»Ah! er De atter der? Er det noget, De har
glemt? . . .. Men hvåd gaar der af Dem ?«
Raskolnikow nærmede sig sagte; med blege
læber, med stivt blik traadte han tæt hen til bordet,
lænede sig til det med haanden, vilde sige noget,
men kunde ikke; det var bare usammenhængende lyd,
man hørte.
"… »De er ikke frisk . .. : hid med en stol. Der,
værsaagod sæt Dem .... Vand!«
Raskolnikow sank ned paa stolen, men slap ikke
den meget ubehagelig berørte Ilja Petrowitsch med
øjnene. :
Begge betragtede de hinanden omtrent et minut
og ventede.
Man bragte vand.
Det varmig& ro DVS , vilde Raskolnikow
begynde.
»Værsaagod, drik en slurk!«
Raskolnikow skjøv glasset fra sig og sa sagte,
med afbrydelser, men tydelig:
»Det var mig, som dengang slog den gamle regi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
