Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
690
ham nu som dengang, han stod og stirrede ned i van-…
det. »Jeg har aldrig kunnet udstaa vand, ikke en"
gang i landskåber«, tænkte hån atter og maatte smile
over en underlig tanke: »nu burde dog alt, hvad.
æstetik og Komfort heder, være mig ligegyldigt, og doge
er jeg ligesaa kræsen som et vildt dyr, der i lignende"
tilfælde . . . . vælger sig sin plads . ... Mon hvor"
for jeg tidligere undlod at slaa ind i retningen mod”
Petrowskij? Det forekom mig for mørkt, for koldt"
der, he, he! Som om det nu kom an paa behagelige
fornemmelser! Hvorfor slukker jeg ikke heller lyset?«…
— Han blæste det ud. — »Ogsaa mine naboer har"
lagt sig tilro«, tænkte han, da han ikke mere saa lys É
gjennem sprikken. Nu vilde det være en gunstig. g
anledning for dig, Marfa Petrowna, at vise dig; det.
er mørkt, og baade stedet og tiden er egnet dertil. 7
Men netop nu passer det hende ikke at komme!«...……
Pludselig faldt det ham ind, hvorledes han idag,
lige før sit attentat paa Dunetschka, havde anbefalet
Raskolnikow at overlade søsteren li Rasumichins be- X
skyttelse. »Jeg gjorde det tydeligvis ene og alene, i
som Raskolnikow ogsaa maatte gjætte, for at ærgre
mig selv. Denne Raskolnikow er dog virkelig en
raring! Har læsset meget paa sig og lidt meget.
Men lykkes det ham derimod at befri. sig fra al"
denne galskab, kan han endnu bringe det til noget,
men foreløbig hænger han formeget ved livet. Hvad.
det angaar, er dog alle disse mandslinger — jJammer= å
lig feige. Maa fanden ta ham, hvad skiller det mig;
lad ham gjøre, som han vil!« i
Han kunde ikke sove. Gang efter gang steg
Dunetschkas skikkelse frem for ham, og han grøssede.
»Nei, nei, ikke mere af det«, tænkte han atter og kom”
til sig selv, »heller alt andet. Hvor besynderligt og”
latterligt det alligevel er, at jeg aldrig har sporet
egentligt had mod nogen, ikke engang nogen
udpræget trang til at hævne mig; skulde ikke dette være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
