Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
615
fornemmelse, som dengang fyldte ham, vældede atter
op i ham.
»Allerede iforgaars aftes var jeg hos Dem, derom
ved De naturligvis ingen ting!« vedblev Porphyrius
Petrowitch og saa sig om i stuen; — »her, i dette værelse
var jeg. Jeg gik forbi akkurat som idag og tænkte,
jeg vil dog besvare hans visit. Jeg kom op og fandt
døren staaende paa vid væg, saa mig om, — ventede,
men så ingenting til pigen og gik atter min vei. De
” ,pleier nok ikke at stænge døren ?«
Raskolnikows ansigt blev mere og mere
uveirsvangert. Porphyrius gjættede hans tanker.
»Jeg er kommet for at afgi Dem en forklaring,
min kjære Rodion Romanytsch. Jeg er Dem skyldig
en forklaring«, vedblev han med et let smil og slog
endogsaa Raskolnikow paa knæet. Men samtidig
antog hans ansigt en alvorlig og bekymret mine, og til
Raskolnikows forbauselse kom der endogsaa ligefrem
kummer tilsyne i det. Et saadant udtryk havde han.
endnu aldrig seet hos ham og vistnok’ heller ikke
tænkt sig muligheden af, at denne kunde antage et
… saadant udseende.
»Det var en lidt underlig Scene, den som sidst
fandt sted mellem os, Rodion Romanytsch. Ganske
vist, allerede ved vort første sammentræf forekom
noget lignende, men dengang .... Naaja, nu kan
det være hips om haps! Sagen er altsaa den: jeg
føler, at jeg muligvis har forsyndet mig meget overfor
- Dem. Husker De endnu, at det rykkede i hver nerve
hos Dem, og at knæerne rystede under Dem, og —
hos mig ogsaa. Ja, ser De, det som dengang forefaldt
mellem os, var til en vis grad endogsaa upassende,
"det var hæmlie ikke — gentleman-like.. Men gentlemen,
det er vi dog, d. v. s. vi er ubetinget og først og
fremst gentlemen, og det faar vi aldrig glemme. Ja,
"De erindrer nok, hvor langt vi dengang gik SØN NE
"det var ligefrem uanstændigt«.
FG:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
