- Project Runeberg -  Raskolnikow /
595

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

595

hjalp til at bære Katerina Iwanowna over. Man
antog hende allerede for død, da man la hende ned paa
Sonjas seng. Blodet flød fremdeles, men det lod
alligevel til, at hun skulde komme, til sig selv.
Raskolnikow og Lebesåtnikow, embedsmanden og politibe-.
tjenten traadte alle samtidig med Sonjåa ind i hendes
"værelse. Politibetjenten jagede først mængden, som
hidtil havde fulgt dem, fra hinanden. Poletschka førte
begge de smaa ind; de græd og rystede af angst.
" Ogsaa Kapernaumow kom ind, han — lam og
skjeløjet, med stivt strittende haar og skjæg; konen saa
ud som en eneste, uophørlig forskrækkelse, og nogle
af børnene havde ansigter, der saa -ud, som de var
skaaret i træ og med gabende mund. . Midt blandt
dette publikum kom ogsaa Swidrigailow pludselig
tilsyne. Raskolnikow saa forundret paa ham og kunde
ikke skjønne, hvor han var kommet fra, da han før
ikke havde bemærket ham.

Der var tale om læge og en præst.
Embedsmanden hviskede til Raskolnikow, at en læge vistnok
var aldeles overflødig, men han traf alligevel de nød-
- vendige foranstaltninger. Kapernaumow løb selv for
at hente en.

Imidlertid var Katerina Iwanowna atter kommet
til sig selv; blodstyrtningen var ophørt. Hun stirrede
sygt, men stivt og gjennemtrængende paa den blege,
” rystende Sonja, der tørrede sveddraaberne bort fra
panden paa hende; . endelig bad hun, at man skulde
rette hende op. Man satte hende op i sengen og
støttede hende paa begge sider.

»Hvor er børnene?« spurgte hun med svag
stemme. — »Har du bragt dem hid, Polja? . .. Aa,
I- enfoldige -børn! . . . Hvorfor løb I eders vei

mersalg

Blodet klæbede endnu ved hendes febertørre
læber. Hun saa sig om. wk:

»Her bor du altsaa, Sonja? Ikke en eneste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0597.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free