- Project Runeberg -  Raskolnikow /
440

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

440

»De er altsaa haardhjertet af Dem?«
" »Aa, ja, ]a, ja!) Da jeg dengang kom BKØ til

"0 HADE

dem«, fortsatte hun grædende; — »da sa den salig

afdøde til mig: Sonja, aa, læs lidt for mig, jeg har
slige smerter i hodet, læs . ... der er en bog. Han
havde faaet tillaans en bog af Andrej Semjonytsch,
af hr. Lebesåtnikow, som ogsaa bor der og bestandig
havde med sig slige komiske bøger. Og da sa jeg:
nu måa jeg gaa«, for jeg havde slet ikke lyst til at
læse høit for ham og var hovedsagelig kommet for
at vise Katerina Iwanowna smaa kraver og manchetter,
som Lisaweta havde bragt mig; — de var saa billige

og svært pene, rent et nyt mønster. Katerina Iwa- .

nowna likte dem uhyre godt; hun satte dem paa sig,
besaa sig i speilet og kunde slet ikke skille sig ved
dem: »Aa, gi mig dem, Sonja, jeg ber dig«, sa hun.
»Jeg ber Dig«, sa hun og bad saa tyndt. Men hvad
brug kunde hun havt af dem? Det var jo bare at

minde hende om forgangne, lykkeligere tider. Beser |

sig i speilet, morer sig ved dem og har ikke spor af
klær, som passer til dem, — har ikke eiet paa mange
aar! Hun ber aldrig nogen om noget; hun er saa

stolt og gir heller selv sit sidste bort, — og saa

akkurat denne gang kunde hun bekvemme sig til at
be, — i den grad havde de faldt i hendes smag!
Jeg derimod kunde ikke bære over mig at gi dem
bort; — »hvad vil De med dem, Katerina Iwanowna?«
spurgte jeg. Det var allerede formeget. Hun
betragtede mig saa sørgmodig, og det gjorde hende saa
ondt, at jeg kunde afslaa hende noget, — gjorde
hende virkelig ondt! . . . Det var ikke for
kravernes skyld, men det, at jeg havde, sagt nei til hende.

Aa, hvor gjerne havde jeg ikke gjort, alting godt

igjen nu, tat tilbage hvert eneste ord. .,. Ak ja,
.…….… men .... dette interesserer jo slet ikke
Em ESS ag )

»De kjendte saaledes kræmmersken Lisaweta?«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free