- Project Runeberg -  Raskolnikow /
407

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

407

sener. De to unge herrer gik ind først; Peter
Petrowitsch skulde først lægge fra sig sin overfrak ude i
forstuen. Pulcheria Alexandrowna kom ud for at ta
imod ham paa dørtærskelen; Dunja hilste sin bror
velkommen. .

Peter Petrowitsch traadte ind og hilste noksaa
artig, men overordentlig alvorlig paa damerne. Han
gjorde forresten indtryk af at være til en vis grad
forlegen og ikke fuldstændig at ha samlet sig. Pul-"
cheria Alexandrowna lod ogsaa til at være forlegen;
hun skyndte sig med at faa sine gjæster anbragt
omkring det runde bord, hvorpaa samowaren stod og
dampede. Dunja og Lushin sad tvers overfor
hinanden, Rasumichin og Raskolnikow overfor Pulcheria
Alexandrowna, — Rasumichin nærmest Lushin og
Raskolnikow ved siden af sin søster.

Alle sad tause. Peter- Petrowitsch drog frem et
batistes lommetørklæde, der udbredte vellugt,
pudsede sin næse med: et dydefuldt, men til en vis grad
i sin værdighed saaret menneskes høitidelighed og
med minen hos en mand, der er fast bestemt paa at
fordre forklaringer. Mens han endnu stod ude i
forstuen, faldt det ham ind, om kan ikke heller skulde
beholde frakken paa og fjerne sig, for saalunde at
give de to damer en streng tugtelse og fylde dem med
ruelse over den mod ham begangne uret. Men hertil
kunde han dog ikke beslutte sig. Han var desuden
af dem, der ikke taaler at bære paa en uvished, og
han-vilde desuden æske en forklaring over, hvorfor
man havde vist hans befaling en saa aabenbar
ringagt, hvilke grunde man herfor kunde fremlægge. Det
bedste blev altsaa først at erfare disse, saa havde han
siden tid nok til afstraffelse; det kom an paa ham selv.

»Haaber, De har" tilbagelagt reisen uden noget
uheld?« vendte han sig stivt til Pulcheria
Alexandrowna.

»Jo, gudskelov, Peter Petrowitsch.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free