Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
kelig et latterligt indtryk og retfærdiggjorde
Raskolnikows latter. Raskolnikow hilste paa husets herre,
der med ’ et spørgende blik paa de kommende blev
staaendé midt i stuen, rakte haanden ud imod ham
og trykkede den, fremdeles øjensynlig bemøiet for med
den største anstrængelse at kvæle sin lattertrang og
ialfald med etpar ord at kunne forestille sig. Men
knapt nok havde han faat ansigtet ind i alvorlige
folder og fremført etpar-tre ord, — før han pludselig
rent ufrivillig ved synet af Rasumichin ikke mere
kunde staa imod, og den undertrykte latter brød
saameget voldsommere frem, jo mere møie han havde
gjort sig for at tvinge den tilbage. Det frygtelige
raseri, hvormed Rasumichin mødte denne. hjertelige
latter, gav hele optrinet et fuldstændig ukunstlet,
lystigt og naturligt præg. Det var næsten, som om
Rasumichin understøttede Raskolnikow i hans hensigt.
»Tvi, satan!« brølte han, svang knytnæven og
slog den i et lidet, rundt bord, hvorpaa der stod et
netop uddrukket. theglas.. Alting gik i knas og fløj
til alle kanter.
»Hvad skal saa dette betyde? ’Til hvem tør jeg
holde mig med hensyn til skadeserstatning?« raabte
Porphyrius Petrowitsch muntert.
Saaledes tog scenen sig altsaa ud: Raskolnikow
lo sig træt; han havde ladet sin haand hvile i værtens,
men ventede nu, for ikke at overskride god tone, paa
det gunstige øieblik for saa hurtig og naturlig som
mulig at bryde af. Rasumichin, hvem håns eget
knusende anfald paa bord og glas havde bragt
fuldstændig ud af fatning, spyttede energisk ud, snudde
ryggen til dem allesammen og stirrede med
rædselsfuldt, mørkt blik ud gjennem vinduet uden at se noget.
Porphyrus Petrowitsch lo og havde gjerne leet endnu
mere, havde han bare vidst hvorfor. Henne i en
krog sad Sametow; han havde reist sig, idet gjæsterne
traadte ind, ventede og havde fortrukket munden til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
