- Project Runeberg -  Raskolnikow /
255

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

255

bemærkede Nikodim Fomitsch, som ved lyset fra
lanternen opdagede friske blodpletter paa Raskolnikows vest.

»Ja, jeg har sølet mig til . ..…. jeg ér
fuldstændig dyppet i blod!« .. bemærkede Raskolnikow
med eiendommelig betoning; saa smilte han, nikkede
med hodet og gik ned trappen.

Han gik langsomt, i feberagtig ophidselse og,
uden at ane det selv, fyldt af en ny grænseløs følelse
af, hvorledes her livet med sin egen storhed og kraft
var brudt ind over ham. Det er en fornemmelse, som
ikke kan sammenlignes med andet end, hvad en
dødsdømt, der pludselig og uventet.er blet benaadet, maa
føle. Midt paa trappen indhentedes han af præsten,
der stod i begreb med at gaa hjem. Raskolnikow
lod ham passere forbi, og de tog et stiltiende farvel
med hverandre. Da han bare havde etpar trappetrin
igjen, hørte han pludselig ilfærdige skridt bag sig;
der var nogen, som søgte at indhente ham. Det var
Polenka; hun løb efter ham og raabte: »Aa: hør.
her! aa, hør her!«

Han snudde sig om. Hun var blet staaende et
trappetrin høiere, tæt foran ham. Fra gaarden trængte
der et svagt lysskin op. Raskolnikow kunde skjelne
det magre, men yndige barneansigt, som smilte til
ham og saa paa ham saa aabent med sit klare
barneøje. Hun kom til ham med sit ærende, som tydeligt
nok laa hende selv stærkt paa hjerte.

»ÅAa, hør, hvad heder De? ...og hvor bor De?«
— spurgte hun hurtig og aandeløst.

Han la begge hænder paa hendes skuldre og saa
paa hende, som om der var ham vederfaret en lykke;
— han vidste selv ikke hvorfor.

»Hvem er det da, som har sendt dig?«

»Det er søde søster Sonja, som har sendt mig,«
svarte den lille pige med et endnu lysere smil.

»Det kunde jeg tænke mig, at det maatte være
søster Sonja. . ..«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free