- Project Runeberg -  Raskolnikow /
22

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22

siden! . . . . Berømmelsesattesten derimod har hun
endnu liggende i sin kuffert; det er ikke længesiden
hun viste den til sin værtinde. Rigtignok ligger hun
dagstøt i kjægl med hende, men hun syntes, hun
maatte ha nogen, hun kunde blære sig overfor en
smule og mindes lykkelige, svundne dage. Og derfor
fordømmer jeg hende ingenlunde, dadler hende ikke,
for dette er jo alt, som blev tilovers af de medbragte
minder; resten er borte altsammen! Ja, ja, men hun
er en dame. af temperament, stolt og ubøielig. Hun
skurer gulvet selv og holder livet i sig med grovbrød,
men hun taaler ikke, at andre viser hende ringeagt.
Derfor var det ogsaa, hun ikke vilde finde sig i
hr. Lebesåtnikows grovheder. Og da følgen heraf
var, at hr. Lebesåtnikow bankede hende igjennem, la
hun sig tilsengs, ikke saameget for pryglenes skyld,
som af saaret æresfølelse. Dengang jeg tog hende,
var hun enke med tre børn, det ene mindre end det
andet. Med sin første mand, en infanteriofficer, havde
hun giftet sig af kjærlighed og var flygtet med ham
fra forældrenes hus. Hun havde elsket ham over al
grænse, men saa slog han sig paa kortspil, kom for
retten og døde. I den allersidste tid pleiede han
ovenikjøbet at banke hende; sandt nok, hun tog ikke
ganske godvilligt imod det, det kan jeg bevise
bestemt og med sort paa hvidt, men desuagtet mindes
hun ham med taarer og fremstiller ham som et
eksempel til efterfølgelse for mig, og jeg er saa glad,

aaja,. saa glad, fordi hun — om det saa bare er i
indbildningen — tror, at hun ialfald engang har
varet lykkelig. . . . Naaja, der sad hun altsaa til-

bage med tre, smaa børn, i en afsides, ensom egn,
hvor ogsaa jeg dengang befandt mig, — sad tilbage
i en saa fortvilet fattigdom, at jeg ikke er istand til
at beskrive den engang, og det tiltrods for, at jeg
dog har oplevet et og andet. Hele hendes slægt
havde trukket sig tilbage fra hende, — men saa var

Mee see semester

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free