- Project Runeberg -  Raskolnikow /
8

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8

ikke var der nogen fare ved et nysgjerrigt blik inde
i et sligt mørke. »Naar jeg føler mig saa ængstelig
nu allerede, hvordan skal det da bli med mig, naar
jeg engang virkelig skal til med at begaa
gjerningen?£ .... tænkte han rent uvilkaarligt, mens han
— klatrede opover til fjerde etage. Her spærrrede
afskedigede soldater og sjauere, der bar møbler ud fra
en leilighed, veien for ham. Han vidste allerede fra før
af, at der her skulde bo en tysk embedsmandsfamilie.
»Naa, han, tyskeren, flytter altsaa, følgelig vil for
længre tid bare den leilighed i fjerde etage til denne
trappe være optat, som beboes af kjærringen. Det
er heldigt .... for ethvert tilfældes skyld ....,«
tænkte han og drog i klokkestrængen hos den gamle
kone. Klokken havde en dæmpet, tør lyd, næsten
som den havde været af blik. Han havde allerede
glemt, hvordan denne klang var; nu forekom det
ham, som om den mindede ham om noget. . .. Han
for ligefrem sammen, i den grad følsomme var hans
nerver blet. Døren blev straks efter lukket op, men
bare saavidt paa gløt. Gjennem den smale aabning
kikkede leilighedens beboerske med aabenbar mistro
ud paa den kommende, og det eneste, som kunde
skimtes af hende i mørket, var to tindrende øine.
Men da hun saa, at der var fuldt af mennesker ude
paa trappeafsatsen, beroligede hun sig og lukkede
døren helt op. Den unge mand traadte ind i et
mørkt forværelse, som var delt i to med en
breddevæg, saaledes at den inderste del var indrettet til et
lidet kjøkken. Den gamle stod stiltiende foran ham
og saa ham bare spørgende i ansigtet. Det var en
liden, tør kjærring, sine seksti aar gammel; hun
havde smaa, sinte, hvasse øine, en liden, spids næse
og var barhodet. Haaret var meget lyst, næsten ikke
graanet og stærkt indsmurt med olje. Omkring den
lange, tynde hals havde hun tullet en flanelklud, og
tiltrods for varmen hang en fillet og gulnet saue-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free