Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
m and Jacob M arstrand havde skrevet en Kantate i Dagens Anledning. Den indeholdt følgende
smukke og træffende Skildring i bunden Stil:
Tilbage stod nu kun inde i Bygningen, foruden enkelte Arbejder som den maleriske Udsm yk-
ning af Borgertrappen, Festsalens Fuldførelse, og efterat der om Foraaret 1904 var anvist de for-
nødne Penge til dens Montering, blev den første Gang taget i Brug ved Raadhusets Indvielses-
fest den 12. Septem ber 1905. Det er her ikke M eningen at give noget egenligt Festreferat. Festen
forløb naturligvis program m æssig. Efter det rigelige M iddagsbord med T aler inde i Festsalen for
en snæ vrere Kres fulgte der i Raadhushallen, hvor Forsam lingen var større og borgerligere, T aler
og Sang, og tilslut dansedes der harm løst hen over Hallens gullandske Fliser, „Astrag“, som vore
Forfædre kaldte dem. Men inden denne Skildring af Raadhusets Bygningshistorie sluttes, er det
nødvendig at give nogle Tal.
Det Grundstykke, R aadhuset omfatter, er 22,957 Kv. Al. stort, dets V ærdi ansat til 970,200 Kr.,
m en kun 17,897 Kv. Al. er bebyggede, og heraf indtager Raadhushallen de 2,322 Kv. Al. Bag-
gaarden indeholder 5,060 Kv. Al. F or en flygtig Betragtning danner Raadhusplanen en Rektangel,
dog er Forbygningen noget, nemlig 18", bredere end Bagbygningen, idet R aadhusets Forside er
113 Al. 12" bred, m edens Bagsidens Bredde er 112 Al. 18". Forbygningens Fløjm ure foran Raad-
hustaarnet og foran det tilsvarende T rappehus paa Vestsiden ligger altsaa ikke i Flugt med B ag-
bygningens Fløj m ure, men springer g" frem. Langsidernes Bredde er derim od nøjagtig ens,
nemlig 202 Al. 12". F ra G aden til Forbygningens Gesims er der 37 Al., og dens Tindem ure er fra
56^2 A l.til58r/2 Al. over G aden; de to H jørnespir er 76!/2Al. overjorden. Da R aadhuset endnu kun
var en Bygning paa Papiret, fandt man, at Tindem urens Højde var urimelig, men Bygm esteren
holdt tappert fast ved sit. U nder Forarbejderne, skrev han, havde han forsøgt at trykke Tindem uren
(og Taarnet) noget ned, og det var ogsaa lykkedes ham at tage et P ar Alen af Højden paa F or-
husets Sider, „men iøvrig er jeg stadig kom m et tilbage til de sam m e Højder. Det er sikkert ogsaa
mere ved M aaltagning end ved Øjesyn, at Indvendingerne er fremkommet, og jeg er vis paa, at
de vilde falde bort i Virkeligheden, naar Omgivelserne m edvirker i Indtrykket. Det er dog ikke
overflødigt, at R aadhusets T indem ur rager nogle faa Alen højere op end D agm arteatrets T ag.“
Fabrikejer G. A. H agem ann havde ment, at Nyrop havde gjort T indem uren saa høj — „indenfor
faa Alen lige saa høj som Rundetaarn" —
, fordi han vilde benytte den som Støtte for Taget over
Raadhushallen. H erim od protesterede Nyrop paa det eftertrykkeligste. „Naturligvis hører den
høje M ur og det høje T ag (o: over Raadhushallen) sam m en, men det er ikke min Stilling, at jeg
»
har væ ret nødt til at gøre det saaledes, jeg har tværtim od —sam tidig med at Ventilationsrørene
deri blev ordnede paa en fornuftig M aade — m ed Forsæt grebet Lejligheden til ogsaa i Byg-
Der staar en Borg i København
blandt som m ergrønne Linde;
Guldkronen lyser som en Bavn
højt over T aarn og Tinde.
Den Borg har ingen Skydeskaar,
ej Vindebro, ej Fangegaard,
for alle Porten aaben staar
til høje Raadhussale.
I Hallen strøm m er Lyset ned,
hvor M inder Væggen kranser,
og Søjlegangens Liflighed
forfrisker Sind og Sanser.
H er Kunst og H aandvæ rk øved Daad
og bygged H us til Byens Raad,
som spinde skal dens Livsenstraad
i Borgens H jærtekam m er.
Se Farverne i rødt og hvidt
er stem t som skønne Sange,
og Øjet frydes ved hvert Skridt
i lange, lyse Gange.
Som Blom ster spirer frem i V ang
ved Vaartid under Fuglesang,
saa bryder Lunet Form ens T vang
rigt som i Folkelivet.
Det Hjem, vi aabner her i Dag,
skal Sønners Sønner frede,
m ens Duen under høje T ag
m ed Spurven bygger Rede;
og Raadhusklokkens dybe Røst
skal bringe Bud til Frem tids Kyst
om det, som var vort Liv, vor Lyst
og gav vor Villie Sejer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
